Statusrapport: Retssikkerhed 2024 |
|---|
Danmark er fortsat blandt de lande i verden med den stærkeste beskyttelse af fundamentale rettigheder. Dette afspejles i, at Danmark stadig scorer højt på internationale indeks, herunder en score på 97/100 i Freedom Houses seneste opgørelse for 2024, dog overgået af Canada, Norge, Sverige, New Zealand og Finland, hvor sidstnævnte i år ligger nummer 1 på listen. På trods af den stadig høje placering, ser vi i år en udvikling, hvor hensynet til retssikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder ofte tilsidesættes til fordel for hensynet til sikkerhed, tryghed, kontrol og effektivitet.
I løbet af 2024 har der således både været positive fremskridt og bekymrende tendenser inden for retssikkerheden. Dog med en klar overvægt af negative historier. På den positive side er der blandt andet sket forbedringer i adgangen til retshjælp for grønlændere i Danmark, og en ny reform af offentlighedsloven er under overvejelse for at sikre større gennemsigtighed i de politiske beslutningsprocesser.
2024 har imidlertid også været præget af flere alvorlige tilbageslag for retssikkerheden. Ændringer i domstolssystemet, herunder udvidet brug af udeblivelsesdomme, indskrænkning af ankemuligheder og begrænsninger i mulighederne for advokatbistand i mindre sager, rejser spørgsmål om, hvorvidt alle borgere har lige adgang til at gøre deres ret gældende. Selvom omstruktureringen har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden ved domstolene skaber det stadig bekymring for, at særligt sårbare grupper kan blive negativt påvirket af disse reformer.
Samtidig har vi set en bekymrende udvikling i brugen af teknologi til overvågning. Udbetaling Danmarks omfattende brug af kunstig intelligens til at overvåge hovedparten af befolkningen rejser vigtige spørgsmål om proportionalitet, privatliv og retssikkerhed. Det samme gør sig gældende for de mange tiltag i den nyeste bandepakke, som har karakter af det som Justitia betegner som ”strafferetlige vildskud”, idet de pålægger dømte personer andre følger af strafbare forhold end almindelig straf, hvilket er problematisk ud fra principperne om forudsigelighed, proportionalitet og legalitet.
Også ytringsfriheden er blevet udfordret i løbet af året, hvor særligt den såkaldte antisemitismelov har givet anledning til overvejelser om, hvordan man bedst imødegår den bekymrende stigning i antallet af antisemitiske hændelser. Initiativerne omfatter bl.a. skærpede straffe for hadforbrydelser samt fjernelse af kravet om forudgående retskendelse ved fjernelse af terrorrelateret online indhold. Selvom tiltagene har til formål at styrke beskyttelsen af udsatte grupper, ser vi endnu en gang indskrænkninger på ytringsfrihedsområdet.
En anden markant udvikling er den stigende brug af avancerede teknologier ved retshåndhævelse og i den offentlige forvaltning. Politiets indførelse af ansigtsgenkendelse og Skattestyrelsens anvendelse af AI til kontrol af skattebetaling er eksempler på værktøjer, der potentielt kan effektivisere sagsbehandlingen, men som samtidig risikerer at underminere grundlæggende rettigheder, hvis der ikke sættes klare juridiske og etiske rammer.
2024 har tydeliggjort behovet for højere kvalitet i lovgivningsprocessen. Justitias rapport ‘Udfordringer i lovgivningsprocessen’, som blev offentliggjort i sommeren 2024, satte gang i en vigtig debat om, hvordan lovgivningsarbejdet kan forbedres. Rapporten identificerede en række bekymrende tendenser, herunder korte høringsfrister, tidsmangel, hastebehandlinger, manglende konsekvensanalyser og utilstrækkelige ressourcer. Denne udvikling risikerer over tid at underminere de nødvendige forudsætninger for en velfungerende lovgivningsproces. I år har vi set flere konkrete eksempler på, hvordan konsekvenserne af lav lovkvalitet bliver tydelige, blandt andet i forbindelse med ejendomsvurderingssystemet.
2024 har således været et år med store udfordringer for retssikkerhed og grundlæggende rettigheder i Danmark. Det er netop i sådanne perioder, at retsstaten og respekten for borgernes grundlæggende rettigheder skal stå deres test. Når samfundet udfordres, er det afgørende, at vi ikke går på kompromis med de principper, der ligger til grund for vores retsstat.
Om rapporten
Denne statusrapport indeholder en kort gennemgang af udvalgte lovforslag og andre regeringsinitiativer, domme, rapporter og begivenheder, der i løbet af 2024 har haft betydning for udviklingen i beskyttelsen af grundlæggende retsstatsprincipper og menneskerettigheder i Danmark. Rapporten vedrører alene udvalgte retsområder, og skal ikke opfattes som udtryk for en udtømmende eller fuldstændigt dækkende gennemgang af samtlige relevante tiltag.
Samtidig fokuserer rapporten på Justitias kernearbejdsområde, og medtager derfor alene tiltag og begivenheder, som har betydning for frihedsrettigheder, grundlæggende menneskerettigheder, retsstatslige principper samt borgeres og virksomheders retssikkerhed. Rapporten indeholder ikke fuldstændige juridiske analyser af de udvalgte områder og begivenheder, men i det omfang Justitia har udgivet en rapport om emnet, vil hovedkonklusionerne fremgå.
Redaktionen er afsluttet den 19. december 2024.
Tilgå Justitias analyser og høringssvar.
