I tiden efter 11. september 2001 har Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fået en vigtigere rolle i bekæmpelsen af terror mod Danmark og deraf også øgede beføjelser og ressourcer. Den retlige regulering og ikke mindst den parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne er dog ikke samtidig blevet styrket. På den baggrund har Wendler Pedersen-udvalget i februar fremsat et lovudkast med fokus på regulering og kontrol af PET og FE. CEPOS har i et nyt notat set på, hvorvidt udvalgets forslag til lov i tilstrækkelig grad opfylder behovet for øget regulering og parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesternes virke samt sammenlignet udvalgets forslag med kontrollen i andre lande og anbefalinger fra Geneva Centre for the Democratic Control of Armed Forces (DCAF). I morgen mandag den 3. september afholdes en høring i Folketinget om udkastet til ny PET-lov.
“Der er mange positive takter i udvalgets lovudkast, særligt den lovmæssige ramme og oprettelsen af tilsynet. Men der er stadig plads til vigtige forbedringer”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
“Lovudkastet vægter på en lang række områder fortsat hensynet til PET og FE uhensigtsmæssigt højt på bekostning af borgernes retssikkerhed. Det gælder eksempelvis, når udvalget foreslår at opbløde efterretningstjenesternes mulighed for at indhente oplysninger om personer m.m., så det alene ifølge lovudkastet kræver et generelt “relevanskrav”. Og det gælder, når de generelle regler om persondatabeskyttelse i lovudkastet konsekvent efterfølges af en række undtagelser og smuthuller for PET. På den måde efterlader forslaget til en PET-lov borgerne med ringe beskyttelse og retssikkerhed”, påpeger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
“Også den udpegelsesprocedure, der foreslås af udvalget til et tilsyns-organ, er forfejlet. I stedet for at lade ressortministeriet udpege medlemmerne af tilsynet, bør det alene være Folketinget, der bestemmer, hvem der skal føre tilsyn med efterretningstjenesterne, så tilsynet kan opnå den tilstrækkelige grad af uafhængighed”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
“Lovudkastet giver fortsat efterretningstjenesten for vide beføjelser til at kunne indhente og behandle personfølsomme oplysninger. Ligesom tilsynet bør kunne udstede bindende påbud og forbud og sikres tilstrækkelige ressourcer og mandskab. Endelig bør regeringen tage initiativ til at opkvalificere den parlamentariske kontrol”, foreslår chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
Læs analyse
