Tilbage i 2016 anbefalede Justitia, at regeringen nedsatte en ytringsfrihedskommission til at se på ytringsfrihedens tilstand i Danmark. Det var blandt andet på baggrund af de såkaldte imamlove, der greb ind i religiøse forkynderes ytringsfrihed, men også de mange debatter i kølvandet på muhammedkrisen med både trusler og terrorangreb.
Nu er kommissionen endelig udgivet.
Justitias Jacob Mchangama var så heldig at sidde i kommissionen og deltage i de i alt 18 møder, der har resulteret i det digre værk på 800 sider. I denne video giver han nogle bud på kommissionens resultater:
Opsummerende kommentarer:
“Det var Justitia, der foreslog en ytringsfrihedskommission tilbage i 2016 efter debatten om den såkaldte imamlov, så det er rigtig godt, at den er blevet til noget. Det er også rigtig positivt, at ytringsfriheden overordnet set har det godt i Danmark. Den er en af danskernes tre vigtigste værdier, og vi har også en rigtig god beskyttelse af ytringsfriheden. Ikke mindst sammenlignet med andre lande.
Men der er også skår i glæden. Det er tydeligt fra den opinionsundersøgelse, vi har lavet, at danskernes opbakning til ytringsfriheden er større i teorien end i praksis. For når det kommer til tolerancen for ytringer, som man er meget uenig med, så falder opbakningen markant. Der er således betydelig mindre accept af ekstreme holdninger som for eksempel nazisme eller islamisme.
Det afspejler sig også i, at politikerne de sidste ti-femten år er blevet langt mere villige til at gå på kompromis med ytringsfriheden, for eksempel i forhold til religiøs forkyndelse. Her kunne vi i kommissionen godt tænke os, at politikerne fandt tilbage til den holdning til ytringsfriheden, som var gældende i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor man mente, at totalitære holdninger bedst bekæmpedes med debat og ikke med forbud.
En tredje bekymrende konklusion er, at der er et betydeligt værdigab mellem den generelle befolkning og borgere med muslimsk baggrund. Tallene viser, at der generelt er mindre opbakning til ytringsfriheden i muslimske miljøer, mens der samtidig er større forståelse for trusler overfor anderledes tænkende.”
Betænkningen kommer også ind på ytringsfrihed på nettet, hvor kommissionen ikke går ind for yderligere regulering men dog en større indsats fra både politi og anklagemyndighed overfor chikane og trusler. Kommissionen anbefaler heller ikke en egentlig censurindsats overfor desinformation (“fake news”) og noterer sig i forbindelse med coronakrisen, at det hovedsageligt er autoritære stater, der griber ind overfor desinformation.
Angående den meget debatterede racismeparagraf (§266b) deler kommissionen sig. Et mindretal (inklusiv Jacob Mchangama) går ind for en egentligt afskaffelse eller indskrænkning af paragraffen, mens et flertal vil behold den. Alle er dog enige om, at retspraksis for brugen af paragraffen skal være klarere og mere konsistent.
Desuden kommer kommissionen ind på mange andre emner, som offentligt ansattes ytringsfrihed, pressens ret til aktindsigt og meget andet.
Læs også Dreyers Fonds fine interview med Jacob, der afslutter med denne svada:
Magthaverne bør aldrig være villige til at ofte grundlæggende værdier for at opnå en kortsigtet politisk vinding. Et eksempel kunne være, at der umiddelbart efter, at TV2 havde vist en dokumentar med fundamentalistiske imamer, kom politiske meldinger om at ændre lovgivning i forhold til imamernes råderum.
Vi mener, at politikerne skal tale ytringsfriheden op, også når det handler om udtalelser, der er i konflikt med vores demokratiske værdier. Det er, når vi er uenige, at ytringsfriheden er allervigtigst.
Opdatering, 4. maj 2020: Se også Ytringsfrihedskommissionens kronik i Politiken.
