Analyse ”EMRK, den nationale interesse og det danske formandskab for Europarådet”

0
Print pagePDF page

 

Læs hele analysen her:

analyse-iconEMRK, den nationale interesse og det danske formandskab for Europarådet

 

Regeringen bør rejse kritik af EMDs praksis i sager om udvisning af kriminelle udlændinge og staters sikkerhedsinternering under formandskabet

Af regeringsgrundlaget for VLAK-regeringen fremgår det, at regeringen ønsker at ”se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”, ligesom regeringen i november 2016 bekendtgjorde, at den vil nedsætte en taskforce, som bl.a. skal vurdere, om regeringen bør bruge Danmarks kommende formandskab i Europarådet til at reformere selve konventionen og/eller stræbe efter at få ændret praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. På den baggrund har Justitia anmodet en række juridiske eksperter om i en serie af analyser at sætte fokus på og identificere relevante problemstillinger i relation til EMRK og EMDs praksis, som regeringen under et kommende formandskab kunne tage op.

I den første analyse fremhæver lektor i folkeret, Anders Henriksen, at den danske regerings opgave er at balance mellem et legitimt indenrigspolitisk ønske om at kaste et mere kritisk blik på dele af Menneskerettighedskonventionen og Danmarks strategiske interesse i at sikre respekten for en international retsorden, som EMRK er en del af. I lyset af den aktuelle krise i den vestlige liberale orden bør ambitionen være at bidrage til, at EMRK ”fremtidssikres” ved, at den bliver mere fokuseret og bedre prioriteret. Han peger konkret på to områder, hvor EMD har bevæget konventionens fokus for langt væk fra det, der var udgangspunktet og formålet for konventionen.

”Særligt når det drejer sig om Domstolens praksis i forhold til sikkerhedsinternering under væbnede konflikter og i forhold til muligheden for at udvise kriminelle udlændinge, synes Domstolens praksis at have bevæget sig for langt væk fra konventionens kerne. Over de seneste år har vi således set, at Domstolen i forhold til staters beføjelser til at sikkerhedsinternere (og dermed tilbageholde) personer, der under væbnet konflikt anses for at udgøre en sikkerhedsrisiko, har været svingende og i mange tilfælde i uoverensstemmelse med den humanitære folkeret. Det er et stort problem for Danmark, som bl.a. har styrker i Syrien, hvis Domstolen udvikler en praksis, der forbyder sikkerhedsinternering. Det vil bl.a. betyde, at man vil være nødsaget til at løslade personer, som udgør en sikkerhedsrisiko, eller i øget grad bruge dødelig magt i stedet for tilbageholdelse, ligesom det vil betyde, at der vil opstå ét regelsæt for medlemmer af Europarådet, mens andre vestlige stater vil være underlagt et andet regelsæt”, siger lektor i folkeret, Anders Henriksen, KU, og fortsætter:

”Samme problemstilling gør sig gældende, når man betragter udviklingen i Domstolens praksis i forhold til medlemsstaters mulighed for at udvise kriminelle udlændinge. Her har Domstolen løbende anlagt en dynamisk fortolkning af EMRK artikel 8, som bl.a. beskytter retten til privat- og familieliv, således at anvendelsesområdet er blevet udvidet og derfor i en lang række tilfælde har forhindret stater i at udvise udlændinge på trods af gentagne kriminelle handlinger. Det er sket på trods af, at den oprindelige hensigt med art. 8, som det fremgår af tillægsprotokollen art. 4, slet ikke skulle yde udlændinge beskyttelse mod udsendelse, men derimod sikre stater selvbestemmelse i forhold til, hvem der gives ophold på territoriet og blot forbyde en kollektiv udvisning af udlændinge. Det vil derfor være oplagt og legitimt, at regeringen problematiserer netop disse områder under et formandskab”.

”Danmark har en klar national interesse i at sikre en høj grad af international respekt for demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder. Regeringens ambition bør derfor være at bidrage til, at EMRK bliver mere fokuseret og bedre prioriteret. Regeringen bør derfor fastholde kritikken af Domstolens dynamiske fortolkning særligt på de områder, jeg i analysen har fremhævet, hvor Domstolens praksis har bevæget sig for langt væk fra konventionens hensigt. I forhold til udvisningen af kriminelle udlændinge er der nemlig tegn på, at Domstolen rent faktisk lytter til den kritik, ikke kun Danmark men også andre medlemsstater hidtil har fremsat. I den senere tid har vi således set eksempler på, at Domstolen har indtaget en mere tilbageholdende rolle og tilladt staterne en større skønsmargin i vurderingen af, om udvisning af en kriminel udlænding krænker EMRK artikel 8.”, foreslår lektor i folkeret, Anders Henriksen.

Nærværende analyse indgår som en del af et tematisk projekt om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) under tænketanken Justitia. De enkelte analyser er ikke et udtryk for Justitias holdning, ligesom forfatterne til analyserne ikke skal betragtes som værende en del af Justitia.

Download hele analysen

Læs omtalen af analysen i Altinget, Anders Henriksens indlæg i Politiken, forside og artikel i Jyllands-Posten og Ritzaus telegram herom.

Desuden kan du høre Anders Henriksen i Radio 24syv

 

Share.

About Author

Jacob Mchangama

Comments are closed.