Analyse: Udbetaling Danmarks systematiske overvågning

0

analyse-icon

Udbetaling Danmarks systematiske overvågning

Ny analyse fra Justitia viser, at Udbetaling Danmark behandler oplysninger om langt flere borgere end hidtil antaget. Siden sin oprettelse i 2012 har Udbetaling Danmark fået en række omfattende beføjelser til at indhente, opbevare, samkøre og videregive oplysninger om både de ca. 2,4 mio. borgere, som Udbetaling Danmark selv udbetaler ydelser til, og borgere, som er ydelsesmodtagere hos andre myndigheder. Nye oplysninger viser, at Udbetaling Danmarks opgaver og beføjelser i praksis indebærer, at der behandles oplysninger om stort set alle borgere i Danmark.

”I en velfærdsstat som den danske, hvor en stor del af befolkningen modtager forskellige former for sociale ydelser, er det nødvendigt med en vis form for kontrol for at forhindre fejl og snyd og derved sikre, at skattekronerne havner i de rigtige hænder. Men er det nødvendigt med en så omfattende overvågning af Danmarks borgere?” spørger Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson og påpeger:

”Den meget omfattende indsamling, opbevaring, deling og samkøring af oplysninger, der sker uden borgernes samtykke eller nogen konkret anledning, er et indgreb i borgerens ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger, som er beskyttet i både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EUs Charter om grundlæggende rettigheder. Selvom formålet med indgrebet må anses for legitimt, er der meget, som taler for, at databehandlingerne – og i særdeleshed datasamkøringerne – overskrider grænserne for overholdelse af proportionalitetskravet.”

For at finde frem til borgere, der modtager ydelser, som de ikke er berettigede til, laver Udbetaling Danmark ugentlige samkøringer af personoplysninger på tværs af egne registre samt en lang række registre hos andre offentlige myndigheder og private virksomheder. Datasamkøringerne omfatter både ydelsesmodtagerne og – når det er relevant for ydelserne – deres nærmeste familie. Ifølge den seneste datasamkøring i 2018 omfatter de løbende samkøringer alene på Udbetaling Danmarks egne områder ca. 2,7 mio. ydelsesmodtagere. Når tallet er højere end de ca. 2,4 mio. borgere, der modtager ydelser fra Udbetaling Danmark, skyldes det, at borgere med flere forskellige ydelser indgår i flere datasamkøringer.

På trods af den omfattende databaserede overvågning af hovedparten af Danmarks befolkning, lykkedes det det alene Udbetaling Danmark at finde 705 sager i 2017 og 1.094 sager i 2018, som førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser.

Der er dog også positive takter. Udbetaling Danmark er i 2018 blevet lidt bedre til at udpege de sager, som skal kontrolleres nærmere. Samtidig er der sat gang i en udvikling med øget fokus på kontrol, allerede når en borger ansøger om en ydelse, og når der sker ændringer i borgerens forhold.

”Retssikkerhedsmæssige hensyn taler for at fortsætte denne udvikling, hvor kontrolindsatsen har fokus på udbetaling af korrekte ydelser, i stedet for at komme efter de borgere, som i længere tid kan have modtaget forkerte ydelser. Disse borgere kan blive mødt med store tilbagebetalingskrav og eventuelt politianmeldelse, selvom fejlen måske bare skyldes uklar lovgivning eller lignende. Derfor bør den bagudrettede kontrol også afvikles eller som minimum målrettes i højere grad, så den fremover omfatter langt færre borgere. Der ligger et stort potentiale i at ændre og forbedre kontrolindsatsen, og jeg håber, at den nye S-regering og Folketingets øvrige partier vil prioritere aftaler og lovgivning, som i højere grad tager hensyn til både borgernes retssikkerhed og deres ret til privatliv,” siger Birgitte Arent Eiriksson.

Læs hele analysen her.

Share.

About Author

Birgitte Arent Eiriksson

Vicedirektør / COO

Comments are closed.