Analyse: “Ytringsfrihed: Hvad skal det nytte?”

0

Se ph.d i statskundskab Rasmus Fonnesbæk Anderen og direktør Jacob Mchangama fortælle om analysen.

analyse-iconAnalyse: “Ytringsfrihed: Hvad skal det nytte

Ytringsfrihedens konsekvenser

Over de seneste år har bl.a. terrortruslen og frygten for radikalisering resulteret i, at en række vestlige, demokratiske lande har vedtaget lovgivning, som i stigende grad griber ind i ytringsfriheden. I en ny større politologisk analyse har Justitia i samarbejde med ph.d. i statskundskab, Rasmus Fonnesbæk Andersen, afdækket (1) hvor stor opbakningen til ytringsfriheden er globalt set, (2) udviklingen i beskyttelsen af ytringsfriheden på globalt plan samt (3) hvilke konsekvenser ytringsfriheden har for en række andre forhold som f.eks. forekomsten af terror, radikalisering og religiøs vold samt for goder såsom innovation og økonomisk vækst baseret på en grundig gennemgang af den eksisterende forskning på området såvel som analyse af en række globale datasæt,

”Når vi ser på de eksisterende globale meningsmålinger, synes borgere globalt set at vægte beskyttelsen af ytringsfriheden højt. Ud af de i alt 38 lande, som indgår i det amerikanske forskningscenter PEWs meningsmåling, er det over 50 pct. af befolkningen i alle lande, som mener, at det er meget/eller forholdsvist vigtigt, at folk kan sige, hvad de ønsker, og at medierne kan bringe nyheder uden censur. Særligt er Danmark her klassens duksedreng, når det handler om befolkningens opbakning til en vid beskyttelse af ytringsfriheden. Dog ses der også særligt i de vestlige lande en voksende accept af visse begrænsninger af ytringsfriheden, når det f.eks. handler om begrænsninger af radikale politiske og religiøse holdninger”, siger ph.d. i statskundskab, Rasmus Fonnesbæk Andersen.

På trods af en bred opbakning blandt verdens befolkning af en vidtgående beskyttelse af ytringsfriheden, viser analysen samtidig, at beskyttelsen af ytringsfriheden målt ud fra bl.a. pressefrihed og almindelige borgeres adgang til at udtrykke sig, på globalt plan siden 2001 og i Danmark særligt siden 2005 har været for nedadgående. Selvom de nordiske lande globalt set ligger i toppen i forhold til beskyttelsen af ytringsfriheden, har særligt terrortruslen og en øget radikalisering blandt de vestlige lande resulteret i en række indgreb og begrænsninger af ytringsfriheden, som siden 2001 har fået kurven til at vende.

”Særligt har terrortruslen og øget radikalisering spillet en afgørende rolle for især Vestens tilgang til ytringsfriheden, hvor et hyppigt argument for indskrænkninger ofte har været, at det er nødvendigt for at forhindre enten sociale uroligheder, religiøs vold, øget radikalisering eller terrorisme. Et af de mest anvendte argumenter er bl.a., at ytringsfrihed kan forværre religiøse stridigheder, give anledning til radikalisering og terrorisme samt føre til social uro. På samme vis fremføres ofte, at ytringsfrihedsbegrænsninger særligt på internettet kan beskytte mod radikalisering og terror. Interessant er det derfor også at se, om der egentlig eksisterer en sådan sammenhæng mellem graden af beskyttelse af ytringsfriheden og udviklingen i omfanget af f.eks. religiøst motiveret vold, social uro og terror”, siger direktør i Justitia, Jacob Mchangama, og påpeger:

”I analysen testes en række af disse argumenter og påstande ved at sammenholde en lang række data på tværs af lande, og her er der intet, der tyder på, at en høj grad af ytringsfrihed hverken forværrer religiøse stridigheder eller giver anledning til øget radikalisering og terrorisme.

Tværtimod peger analysen på, at særligt blandt de konsoliderede demokratier falder omfanget af religiøse spændinger og vold i takt med, at graden af beskyttelsen af ytringsfriheden stiger. De politiske argumenter for begrænsninger af ytringsfriheden har derfor ikke hold i empirien”. I analysen ses også på, hvilke konsekvenser ytringsfriheden har for graden af korruption, demokratisering samt landenes evne til innovation og økonomisk vækst. ”Når vi betragter ytringsfrihedens konsekvenser for nogle af grundstenene i et demokratisk og frit samfund, så viser analysen med stor tydelighed en positiv sammenhæng mellem en høj grad af ytrings- og pressefrihed og en reduceret forekomst af menneskerettighedskrænkelser og korruption. På samme vis tegner der sig også et billede af, at ytringsfrihed kan have en positiv effekt på landenes evne til vidensproduktion, innovation og som afledt effekt heraf også økonomisk vækst – som der dog er mindre stærk evidens for end for de øvrige resultater”, siger ph.d. Rasmus Fonnesbæk Andersen.

Analysen bygger dels på en grundig gennemgang af den eksisterende forskning på området, og dels på Justitias egen analyse af tværnationale datasæt, der på individniveau omhandler holdninger til ytringsfrihed og på landeniveau omhandler ytringsfrihed, pressefrihed og deres samfundsmæssige følgevirkninger.

Læs hele analysen.

Share.

About Author

Jacob Mchangama

Comments are closed.