Analyse:”Danske myndigheders registrering af borgernes adfærd på internettet”

0

 

analyse-iconDanske myndigheders registrering af borgernes adfærd på internettet?

 

Gennem de senere år har myndigheder i stigende omfang fået mulighed for at indsamle, dele og bruge oplysninger om borgernes adfærd på internettet. JUR Center for Informations- og innovationsret, KU, har derfor i samarbejde med Justitia i en ny rapport opgjort omfanget af regelgrundlaget, som giver myndigheder mulighed for overvågning af borgernes internetadfærd, samt de kontrolforanstaltninger, der gør sig gældende for myndighedernes indsamling, brug og videregivelse af disse oplysninger.

”I takt med internettets udbredelse og voksende betydning, har myndigheder tilsvarende fået øgede beføjelser til at indsamle, dele og bruge oplysninger om borgeres adfærd på nettet. På den ene side er det afgørende, at myndigheder har den nødvendige indsigt, som bl.a. giver myndigheder som politiet og efterretningstjenesterne mulighed for at efterforske forbrydelser. Men på den anden side giver den øgede overvågning også mulighed for en intensiv registrering af borgernes adfærd og indebærer dermed også en risiko for at krænke borgernes ret til privatliv og egne personoplysninger. Det er vigtigt, at vi har en løbende debat om denne balance”, siger professor Henrik Udsen, CIIR, KU, som i samarbejde med Justitia har foretaget en samlet opgørelse over det regelgrundlag, som giver myndigheder mulighed for at følge borgernes internetadfærd, hvilket ikke tidligere har eksisteret. Oversigten er et bidrag til at kvalificere debatten om balancen mellem myndighedernes beføjelser og borgernes privatliv.

Regelgrundlaget for myndigheders overvågning af borgernes internetadfærd omfatter samlet set 43 bestemmelser, hvoraf flere indeholder mere en 1 hjemmel til overvågning. Det samlede antal hjemler er således højere end de 43.

Regelgrundlaget kan opgøres i fire kategorier af regler:

  1. Regler, der giver myndigheder ret til at indsamle oplysninger
  2. Regler, der giver myndigheder ret til at videregive indsamlede oplysninger til andre myndigheder
  3. Regler, som omhandler private parters adgang til at videregive oplysninger til myndigheder
  4. Regler, der pålægger private parter at registrere oplysninger om borgernes internetadfærd med henblik på, at myndighederne kan få adgang hertil.

”I en retsstat som den danske, er det afgørende, at den lovgivning, som regulerer myndighedernes registrering af borgernes internetadfærd i tilstrækkelig grad er overskuelig, konsistent og transparent. På samme vis er det afgørende, at der eksisterer tilstrækkelige retssikkerhedsmekanismer, som kan sikre en løbende kontrol med, at myndighederne ikke overskrider eller misbruger deres overvågningsbeføjelser, som vi med bl.a. Snowden-afsløringerne har set eksempler på i udlandet. Selvom regelgrundlaget på de fleste områder herhjemme er klart og afgrænset, er det særligt i forhold til efterretningstjenesternes beføjelser problematisk, at de ikke i tilstrækkelig grad sikrer transparens, så den enkelte ved, hvornår der er risiko for at blive overvåget, ligesom kontrolmekanismerne med efterretningstjenesterne i Danmark også er af meget begrænset karakter set i forhold til en række andre eupæiske lande”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.

Rapportens resultater vil blive præsenteret på et seminar den 14. juni 2017 kl. 9.00-11.45 på det Juridiske Fakultet, KU. Læs mere om seminaret og de øvrige oplæg og tilmeld dig her

Læs hele analysen her.

Share.

About Author

Søren Staghøj

Comments are closed.