Flere tiltag i Regeringens aftale om finanslov for 2021, der er indgået med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, vil styrke retssikkerheden generelt og især for landets mere ressourcesvage borgere.
”Det er glædeligt, at regeringen og støttepartierne har valgt at prioritere retssikkerheden på en måde, som især kommer udsatte og andre ressourcesvage borgere til gavn,” siger Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør i Justitia og som siden 2017 har været leder af projektet om socialt udsattes retssikkerhed. ”Vi har desværre i en årrække oplevet mange problemer med særligt den borgernære retssikkerhed, hvor bl.a. de stigende omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen taler deres eget alarmerende sprog. Derfor har Justitias gennem årene udgivet en række forskellige analyser og notater mv., med henblik på at skabe større politisk fokus på retssikkerheden for almindelige borgere i kommunerne og især for de ressourcesvage borgere.”
Udbredelse af borgerrådgiverordningen
I finanslovsaftalen afsættes der 30 mio. kr. i 2021 og 35 mio. kr. årligt i perioden 2022-2024 til en ansøgningspulje, som kommunerne kan søge med henblik på at ansætte en borgerrådgiver til bl.a. at rådgive og vejlede borgerne i kontakten med kommunen og føre tilsyn med kommunens administration.
Som det fremgår af Justitias analyse ”Borgerrådgiver – En sikring af borgernes retssikkerhed” kan borgerrådgivere på flere måder bidrage til at forebygge fejl og mangler i sagsbehandlingen og hjælpe borgere, der har svært ved at varetage deres interesser og retssikkerhed. Det er derfor meget positivt at S-regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har valgt at følge Justitias anbefaling om en pulje med øremærkede midler til ansættelse af borgerrådgivere.
”Borgerrådgiverordningen er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men kan ikke stå alene. De massive retssikkerhedsmæssige problemer, som vi ser i kommunerne, vil ikke kunne blive afhjulpet af en borgerrådgiver alene. Men en borgerrådgiver gør en stor forskel og vil helt konkret styrke retssikkerheden for borgerne i en kommune. Det er min forhåbning, at der i implementeringen af puljen vil blive inddraget flere af vores anbefalinger. Borgerrådgiverne skal være uafhængige af forvaltningen, deres mandat skal udvides, de skal have de fornødne ressourcer, og der skal fastsættes klare regelsæt for ordningen,” siger Justitias vicedirektør og forfatter til analysen om borgerrådgiverordningen Birgitte Arent Eiriksson.
Ankestyrelsens sagsbehandlingstider
Det er retssikkerhedsmæssigt uforsvarligt, når sagsbehandlingstiderne i klageinstansen bliver for lange. I 2019 lå Ankestyrelsens sagsbehandlingstid på 126 dage i gennemsnit, og inden da har sagerne allerede haft en langvarig proces i de respektive kommuner. Borgerne kan ikke være tjent med at være så længe i uvidenhed om, hvorvidt de er købt eller solgt. Det er derfor ligeledes positivt, at aftalepartierne anerkender, at sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen skal nedbringes.
Bedre støtte til voldtægtsofre
Justitia påpegede i sit høringssvar til lovudkastet om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, at en ændring af voldtægtsbestemmelsen ikke kunne stå alene, og derfor burde følges op med en række andre tiltag. I dag er det kun ca. hver fjerde voldtægt eller voldtægtsforsøg, som bliver anmeldt til politiet. Samtidig har mange ofre det vanskeligt i anmeldelsessituationen. Næsten en tredjedel af ofrene oplever forhindringer i forbindelse med anmeldelsen, og næsten en femtedel af ofrene føler sig ikke trygge i anmeldelsessituationen. Derfor er det positivt, at aftalepartierne er enige om, at ofre for seksuelle overgreb skal have ret til at få vejledning fra en bistandsadvokat før overgrebet anmeldes til politiet samt eventuel styrket rådgivning efter anmeldelsen.
Styrkelse af udsatte børns rettigheder
Endelig er det positivt, at aftalepartierne sætter fokus på, at de mest udsatte børn skal have en stærkere stemme og klarere rettigheder. Det er tiltag, som Justitia har anbefalet ved flere lejligheder og i særdeleshed i analysen om tvangsanbringelsesprocessen fra september 2018.
