Tale: Ankestyrelsens retssikkerhedskonference

0

Tale til Ankestyrelsens retssikkerhedskonference den 8. juni 2023. Af Justitias direktør Birgitte Arent EirikssonTak for invitationen til at tale og debattere på Ankestyrelsens retssikkerhedskonference. Det er et meget fint initiativ og et meget vigtigt tema.

Det giver mig anledning til at stille 3 spørgsmål, som jeg selv vil prøve at besvare, men som jeg også håber vil give anledning til debat.

Det første spørgsmål er: Hvad er retssikkerhed?

Retssikkerhed er jo ikke noget klart defineret begreb, og der findes flere forskellige bud på, hvordan det skal afgrænses i praksis.

Jeg vil gerne introducere jer til et retsstatsinspireret retssikkerhedsbegreb, som er udarbejdet af Erik Magnus Boe, der er juraprofessor på Oslo Universitet.

Ifølge Boe må retssikkerhedsbegrebet tage udgangspunkt i behovet for at værne den enkelte borger mod overgreb og vilkårlig eller uhjelmet optræden fra myndighederne.

Og hvis borgerne skal beskyttes mod det, så må der opstilles nogle mål for, hvordan reglerne ser ud, og hvordan de bliver anvendt i praksis.

Erik Magnus Boe opstiller 5 delmål for retssikkerheden:

For det første skal retsusikkerhed forebygges. Det betyder, at reglerne skal være tilgængelige, og at de skal være skarpe og detaljerede fremfor vage og fleksible, så det er muligt at forudsige sin retsstilling og sagens udfald.

For det andet skal der være et indrettelseshensyn, som handler om, at give dem, der har indrettet sig efter loven, den bedst mulige beskyttelse.

Der er selvfølgelig også behov for retsrigtighed, som i bund og grund handler om at sikre, at der træffes korrekte afgørelser, hvilket også indebærer anvendelse af juridisk metode.

Hertil kommer processikkerhed, der handler om at anvende en betryggende fremgangsmåde i sagsbehandlingen.

Til sidst har vi efterprøvbarheden, som indebærer, at afgørelser og handlinger skal kunne efterprøves af en uafhængig instans.

Disse delmål udgør tilsammen et vigtig retssikkerhedsmæssigt ideal i en demokratisk retsstat.

Men der kan også være andre hensyn at tage, ex. hensynet til at sikre lighed mellem borgerne.

Det andet spørgsmål jeg har med er: Hvorfor er retssikkerhed vigtigt?

Det giver måske sig selv ud fra det allerede nævnte.

Retssikkerhed er en del af fundamentet for vores retsstat.

Det sikrer, at vi kan udøve vores rettigheder, og det skaber et værn mod uretmæssige overgreb og indgreb fra myndighederne.

Samtidig er det med til at skabe et samfund, hvor borgerne kan føle sig trygge og have tillid til myndighederne.

Man kan stille spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang det er tilfældet i dag. Vi kan i hvert fald se, at konfliktniveauet mellem borgere og myndigheder har været stigende de seneste år, og at borgerne er begyndt at samle sig i grupper, som både protesterer mod velfærdspolitikken og den måde, som de gældende regler administreres på.

Det sidste spørgsmål er: Hvordan retssikkerhed bliver leveret?

At skabe en god retssikkerhed forudsætter, at der er vilje, evner og ressourcer hos myndighederne til at prioritere det.

På grund af manglende data er det svært at fremkomme med en præcis analyse af, hvordan det står til i praksis.

Men jeg kan nævne nogle indikatorer.

For det første Justitias analyse ‘Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstid‘, som viste, at det tilsyneladende ikke er muligt for kommunerne at måle deres egne sagsbehandlingtider på det socialretlige område.

Det er med til at vanskeliggøre en betryggende proces, der var et af delmålene i retssikkerhedsbegrebet.

Eftersom Danmark er det mest digitaliserede land i verden, må man også spørge sig selv, om der reelt er vilje til at skaffe disse data, som er vigtige for retssikkerheden.

For det andet kan man se på omgørelsesprocenterne hos Ankestyrelsen, hvilket Justitia gjorde i rapporten ‘Retssikkerhed i Kommunerne‘. Her kunne vi bl.a. se, at omgørelsesprocenterne er meget høje, og at de mindre kommuner var ekstra udfordrede.

Vi ved ikke, hvorfor der er så store problemer med retsrigtigheden og processikkerheden i kommunerne som første instans.

Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, som stiller store krav til Ankestyrelsens efterprøvelse og tilsyn med kommunerne.

Problemet kan muligvis hænge sammen med, at knappe ressourcer får ledere og medarbejdere i kommunerne til at nedprioritere retssikkerheden for at imødekomme de økonomiske krav.

Det kan også skyldes, at det er vanskeligt at administrere efter regler, som ikke bare er omfangsrige, men som også ændres i et hastigt tempo.


I rapporten ‘Regelkompleksitet på det socialretlige område‘ har Justitia analyseret 32 hovedlove på det socialretlige område. Til disse love var der fastsat ikke mindre end 908 administrative forskrifter, som alle var gældende på analysetidspunktet.

Og der var så mange ændringer i hovedlovene, at det svarer til, at hver enkelt paragraf i hovedlovene var blevet ændret mere end 2 gange i løbet af en periode på 11,5 år.

Det skaber en regelkompleksitet, der kan påvirke evnen til at skabe god retssikkerhed.

Samlet set, er der efter min opfattelse et presserende behov for at sikre en bedre retssikkerhed i første instans.

Ankestyrelsens efterprøvelse, tilsyn og bidrag til regelfortolkning er meget vigtig i dette arbejde, men det kan ikke løse hele problemet.

Afbureaukratisering vil muligvis kunne nedsætte regelkompleksiteten og frigøre ressourcer, men den kan samtidig skabe mindre betryggende processer og endnu større retssikkerhedsmæssige forskelle mellem kommunerne, bl.a. afhængig af kommunernes vilje til at omsætte de øgede ressourcer til øget retssikkerhed.

Jeg håber, at dette bliver en del af debatten i dag og i nærmeste fremtid.

Der er ingen lette løsninger, men der er brug for handling nu.

Se billeder fra dagen: 

 

Share.

About Author

Vicedirektør / COO

Comments are closed.