Men… Ytringsfrihedens historie i Danmark

0

I de sidste ti år har ytringsfrihedens grænser I Danmark været til debat – og der er ingen udsigt til, at det hører op.

Men striden om ytringsfriheden i Danmark er ingen ny ting. I 1770 var Danmark det første land i verden, der fuldstændig fjernede censuren – før da slog lutherske teologer hårdt ned på afvigende synspunkter. I 1849 indførte Grundloven ytringsfrihed – men ikke med fastere hand, end at blasfemi og utugt, trusler mod national sikkerhed og majestætsfornærmelse, nye medier samt hån, spot og latterliggørelse igen og igen er blevet forfulgt med loven i hånden. Stærke debatter om ytringsfrihed udfoldede sig allerede i 1770-90’erne, i 1830-40’erne, i 1880’erne og i 1930-40’erne.

Denne bog kortlægger den fascinerende historie om ytringsfriheden i Danmark – hvilke personer og positioner, der på forskellige tidspunkter er blevet straffet og marginaliseret ­ hvilke skiftende love der motiverede disse forfølgelser, og hvilke store sager de gav anledning til. Samtidig udgør bogen et argument for, at en mere mangfoldig verden behøver en mere mangfoldig ytringsfrihed.

Se mediernes omtale af bogen her

Bogen udgives ved Gyldendal og kan købes fra deres hjemmeside

Se forfatterne fortælle om bogen:

Om forfatterne:

Jacob Mchangama

Direktør i den juridiske tænketank Justitia, blogger Zetland, debattør og tidligere ekstern lektor ved Københavns Universitet.
Forfatter til bogen Fri os Fra Friheden (2012), skrev og præsenterede dokumentarfilmen Collision! Free Speech
and Religion (2013).

Frederik Stjernfelt

Professor ved Aalborg Universitet København. Kritiker ved Weekendavisen. Seneste bøger: Democratic Contradictions of Multiculturalism og De Anstændige (begge m. J.-M. Eriksen, 2012 og 2013); Natural Propositions. The Actuality of Peirce’s Doctrine of Dicisigns (2014). Sammen med David Budtz leder af Humanomics Center med publikationerne Kampen om disciplinerne (2015), Kortlægning af dansk humanistisk forskning (2016), Mapping Frontier Research in the Humanities (2016).

Se teaser for bogen, i denne visuelle gengivelse af forløbet omkring Salman Rushdie og De Sataniske Vers.

 

Se video fra Bogforum 2016 hvor forfatterne mødte Klaus Wivel til en sank om bogen.

Share.

About Author

Comments are closed.