CEPOS har i et nyt notat set på Ligebehandlingsnævnets praksis og afgørelser.
”Ligebehandlingsnævnet afløste i 2009 Ligestillingsnævnet, og siden oprettelsen er antallet af sager, som nævnet behandler og træffer afgørelser i, steget markant. Faktisk har nævnet mere end firedoblet antallet af afgjorte sager fra oprettelsen i 2009 og frem til 2013. I 2009 blev der truffet afgørelser i 64 sager, hvoraf ca. halvdelen vedrørte kønsdiskrimination. Antallet er sidenhen steget voldsomt, så nævnet i 2012 afgjorde 253 sager, hvoraf de 129 vedrørte kønsdiskrimination. Også når man sammenligner med mængden af sager under det tidligere Ligestillingsnævnet, er det tankevækkende, at rådet i gennemsnit årligt afgjorde ca. 30 sager om kønsdiskrimination, mens nævnet senest i 2012 afgjorde hele 129 sager omkring kønsdiskrimination. Spørgsmålet er derfor, om eksplosionen i antallet af afgørelser reelt er et udtryk for, at der sker mere kønsdiskrimination i Danmark, eller om det snarere er et udtryk for en ændret praksis og en langt bredere fortolkning af ligestillingsbegrebet”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
”Når man ser på de afgørelser, Ligebehandlingsnævnet har truffet, er det retssikkerhedsmæssigt bekymrende, at det gør brug af en så bred fortolkning af lighedsbegrebet, hvor det f.eks. ikke længere er et kriterium, at en person rent faktisk er blevet udsat for forskelsbehandling, men derimod mod blot kunne ”forestilles” at blive det ud fra en reklame eller andet. Sager vedrørende prisdifferentiering på swingerklubber og frisører, etager forbeholdt kvinder på et hotel og om repressalier i sager om forskelsbehandling på baggrund af etnicitet viser med al tydelighed, at Ligebehandlingsnævnet i vidt omfang beskæftiger sig med bagatelagtige sager. En så bred fortolkning og aktivistisk fortolkning skaber en retstilstand med vilkårlighed og uforudsigelighed i forhold til, hvornår en given handling udgør forskelsbehandling. Eksempelvis er nævnets nylige afgørelse om, at frisørers differentiering på baggrund af køn udgør ulovlig forskelsbehandling, helt modsat af Ligestillingsnævnets afgørelse om samme problemstilling fra 2006. Ligebehandlingsnævnet synes at lægge afgørende vægt på en formalistisk forståelse af ligebehandling, mens det nærmest ingen vægt lægger på ”objektive og saglige grunde”, der kan retfærdiggøre forskelsbehandling”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
”Danmark har forpligtet sig til at bekæmpe alle former for diskrimination. Det har vi gjort gennem ratificeringen af en række FN-konventioner, EU-direktiver og henstillinger i Europarådet. Men ingen af disse folke- og EU-retlige forpligtelser indebærer dog en forpligtelse for Danmark til at oprette et klageorgan som Ligebehandlingsnævnet. Set i lyset af de retssikkerhedsmæssige problemer ved nævnets afgørelse og aktivistiske praksis og ikke mindst omkostningerne ved at have et sådant nævn, der i gennemsnit bruger 13.000 kr. per sag, ville det være både hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser at nedlægge nævnet”, påpeger Jacob Mchangama, CEPOS.
På baggrund af gennemgangen af Ligebehandlingsnævnets afgørelser anbefales derfor, at:
• Der indføres begrænsninger i klageadgangen f.eks. via et gebyr og en bagatelgrænse.
• Der indføres en klarere og mere begrænset definition af begrebet ligebehandling, så begrebet afgrænses af lovgiver frem for af Ligebehandlingsnævnet og domstolene.
• At der differentieres mellem sager om forskelsbehandling på baggrund af køn på arbejdsmarkedet og i forhold til vare- og tjenesteydelser
• At der i højere grad kan lægges vægt på saglige og objektive grunde, der kan retfærdiggøre forskelsbehandling
Alternativt kan det overvejes helt at nedlægge Ligebehandlingsnævnet, hvilket ikke vil stride mod Danmarks EU- og folkeretlige forpligtelser.
