|
|
|---|
Året lakker mod enden, og Justitia har foretaget en gennemgang af den politiske og retlige udvikling i det forgangne år, der på forskellig vis har fået og kan få konsekvenser for frihedsrettigheder og retssikkerhed i Danmark. Rapporten behandler udvalgte retsområder, der særligt har fokus på de grundlæggende retsprincipper. Dermed tegner rapporten udviklingen i det forgangne år på følgende område: Privatlivs- og persondatabeskyttelse, retten til at få prøvet sin ret, retten til bevægelsesfrihed, ytrings- og informationsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, retten til familieliv, religionsfrihed samt princippet om lighed for loven.
”I 2018 ses en tendens henimod snævrere grænser for ytringsfriheden, både i lovgivning og i det akademiske miljø. Der blev bl.a. indført et meget omdiskuteret maskeringsforbud, som er et indgreb i ytrings- og religionsfriheden. Og voldsom kritik af grundlaget for Tibetkommissionens rapport, har ført til, at kommissionen formelt er blevet gennedsat. Samtidig har den akademiske frihed stået for skud, hvor Københavns Universitets nye retningslinjer for krænkende adfærd har været i fokus. Retningslinjerne er udformet så bredt og upræcist, at der er risiko for, at de griber ind i ytringsfriheden og den akademiske frihed for studerende og ansatte. En konkret sag har understreget, hvilke negative konsekvenser de nye retningslinjer kan få. På baggrund af kritik fra bl.a. Justitia, har universitet besluttet at drøfte retningslinjerne på ny. Det samlede indtryk af det forgangne år er således, at ytrings- og informationsfriheden på flere områder påvirkes negativt, og vi ser en udvikling i den forkerte retning,” siger Jacob Mchangama, direktør i Justitia.
2018 har også været et år, hvor en række lovforslag underminer retsstatslige principper.
”Det intensiverede politiske fokus på bandekrig og parallelsamfund har resulteret i en række vidtgående indgreb i helt fundamentale retsprincipper. Fx har Folketinget vedtaget et forbud mod at flytte til ghettoområder for personer, der er på en række offentlige ydelser eller har begået særlig kriminalitet. Og de nye skærpede strafzoner, som vil indebære, at kriminalitet, der er begået i udpegede områder, kan straffes dobbelt så hårdt som tilsvarende kriminalitet uden for områderne, fraviger det grundlæggende retsstatslige princip om lighed for loven. Samtidig er der indført obligatoriske dagtilbud for børn i udsatte boligområder, hvor forældrene forpligtes til at sætte deres børn i dagtilbud 25 timer om ugen, hvis de vil beholde deres børneydelse. Selvom det er helt legitimt, at man vil forsøge at komme kriminalitet og parallelsamfund til livs, tegner der sig et billede af, at man tyr til meget vidtgående indgreb på bekostning af grundlæggende retsprincipper og frihedsrettigheder.
Særligt tydeligt for det forgangne år står også regeringens beslutning om at oprette nye ungdomskriminalitetsnævn, der stiller en strafferetslignende proces op for børn og unge uden de sædvanlige retsgarantier,” afslutter Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia.
Læs hele analysen her.
Se medieomtale af rapporten her.
