Den danske retshjælpsmodel: Delanalyse 2: Styrkelse af rammerne for retshjælpskontorernes rådgivning

0
Hent – Delanalyse 2: Styrkelse af rammerne for retshjælpskontorernes rådgivning

Justitia udgiver som led i projektet Den danske retshjælpsmodel“, som er støttet af Borgerretsfonden, en række delanalyser, der fokuserer på udvalgte problemstillinger i den gældende retshjælpsordning. Den første analyse om rekruttering og fastholdelse udkom for to uger siden. I dag kommer delanalyse 2 om kvalitetsstandarder, etiske retningslinjer og rådgiveransvarsforsikring på retshjælpskontorerne.

Rådgivningen på retshjælpskontorerne er i modsætning til den rådgivning som udøves af advokater og juridiske rådgivere, i meget vidt omfang ureguleret. Det betyder, at retshjælpskontorerne kan have meget forskellige rammer for deres rådgivning, når det f.eks. gælder kvalitetssikring, etiske retningslinjer om bl.a. tavshedspligt og interessekonflikt eller rådgiveransvarsforsikring, der kan dække eventuelle økonomiske tab for den rådssøgende borger.

Den manglende regulering af retshjælpskontorernes rammer kan på den ene side være med til at understøtte det frivillige initiativ og dermed udbredelse af juridisk hjælp til den del af befolkningen, som ellers vil have svært ved at gøre deres ret gældende i juridiske tvister. På den anden side kan uensartede rammer for rådgivningen på retshjælpskontorerne skabe utryghed for borgerne og stille dem i en meget uheldig situation, hvis rådgivningen fører til et økonomisk tab.

I denne delanalyse fremsættes en række anbefalinger, som kan medvirke til at sikre, at de borgere som ikke har økonomiske og personlige ressourcer til at søge hjælp hos en advokat, i højere grad oplever trygge rammer hos de mange retshjælpskontorer, der på frivilligt grundlag er med til at sikre en mere lige adgang for borgerne til at gøre deres ret gældende.

Konkrete anbefalinger – se hele analysen for uddybning:

1: Begrænsning af retshjælpskontorer uden en færdiguddannet jurist

2: Oprettelse af et samarbejdssekretariat eller lignende

3: Udbredelse og ensretning af etiske retningslinjer

4a: Rådgiveransvarsforsikring som betingelse for tilskud

4b: Information om dækning af udgifter til ansvarsforsikring

 

Share.

About Author

Vicedirektør / COO

Comments are closed.