Det er snart længe siden, at de dygtigste jurister var de centrale rådgivere for de politiske beslutningstagere. Økonomer og statskundskabere rykkede ind på de mest magtfulde poster, og mens Finansministeriets og Erhvervsministeriets indflydelse voksede, svækkedes gradvist Justitsministeriets muligheder for at bremse en ageren i andre ministerier, som kunne bringe retssikkerheden i fare.
I de senere år er også særlige rådgivere og kommunikationsfolk blevet centrale aktører i den politiske beslutningsproces. Deres opgaver og ageren ligner ikke den traditionelle embedsmands. De skal lave politik og skabe synlige resultater.
Læs hele Henrik Rothes indlæg i Berlingske.
