Analyse: Det Vilde Vesten? En analyse af lovligheden af kommentarer på Facebook

Denne rapport undersøger omfanget af ulovlige kommentarer på udvalgte danske facebooksider. På baggrund af en repræsentativ sample anslår rapporten, at én ud af 15.000 kommentarer på danske Facebooksider udgør strafbare hadefulde angreb.

Konkret er undersøgt et repræsentativt udsnit af 63 millioner kommentarer på 676 danske Facebooksider, hvoraf groft estimeret 0,0066 % overtræder bestemmelser i straffeloven vedrørende bl.a. trusler, forhånende og nedværdigende ytringer rettet mod bestemte grupper, tilskyndelse til strafbare handlinger og udtrykkelig billigelse af terror.

Den politiske og offentlige debat har i længere tid været optaget af spørgsmålet om ulovligt indhold på Facebook, heriblandt trusler, hævnpornografi, terrorisme mv. Den danske regering har i december 2021 offentliggjort et udkast til en lov om regulering af sociale medier, der skal forpligte internetudbydere til at fjerne “ulovligt” indhold indenfor en kort periode. Lovforslaget lægger sig i kølvandet på lignende lovgivning i for eksempel Tyskland (den såkaldte NetzDG lov), samt den forestående Digital Services Act på EU-niveau. Lovgivningen er i følge regeringen motiveret af, at der trods omfattende moderering stadig findes “alt for mange eksempler“ på deling af ulovligt indhold, som ingen “tager ansvar for at få fjernet igen”. Det er en påstand, der dog ikke dokumenteres eller kvalificeres yderligere.

Men hvad er egentlig omfanget af ulovligt indhold på sociale medier? Det er vanskeligt at vurdere, da det samlede omfang af indhold er enormt og der desuden finder omfattende indholdsmoderering sted fra både de sociale mediers side og af brugerne selv (fx modererer både Facebook, sideejere og brugerne indholdet på et dansk medies Facebookside).

Det er imidlertid vigtigt at få en fornemmelse af problemets egentlige omfang, således at eventuel lovgivning ikke bygger på antagelser, fordomme og enkeltstående eksempler, der i værste fald kan føre til løsninger, der er værre end problemet. Resultatet af upræcis lovgivning kan både være, at en række fuldt lovlige kommentarer bliver slettet som følge af lovgivningen, og det kan også være, at man slet ikke kommer til at løse det problem, som man forestiller sig at løse.

Rapporten tager udgangspunkt i 2.400 repræsentativt udvalgte kommentarer, der i analysen Angreb i den offentlige debat på Facebook er blevet kvalificeret som ”hadefulde”.

Alle 2.400 kommentarer er blevet underkastet en grundig juridisk analyse i forhold til de mest relevante bestemmelser i straffeloven. Det er fundet, at 5 kommentarer overskrider § 136, stk. 1 (tilskyndelse til forbrydelse), og 6 kommentarer overskrider § 266 b (gruppeforhånelse). Det vil sige, at selvom de 2.400 kommentarer nok kan opfattes som ”hadefulde” er kun et meget lille udsnit af dem (0,46 %) objektivt ulovlige.

Der skal tilføjes, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed både i forhold til repræsentativiteten af de udvalgte kommentarer og i forhold til det antal fundne ulovlige kommentarer

I absolutte tal er der naturligvis tale om en anseelig mængde ulovlige kommentarer, der trods indholdsmoderering befinder sig på de undersøgte danske facebooksider (anslået 4.149 kommentarer ud af de 63 millioner). Men forholdsmæssigt er det en meget lille del af kommentarerne, der vurderes til at være egentligt strafbare.  Selv hvis det antages, at analysen i væsentligt omfang underestimerer omfanget af ulovligt indhold, må det lægges til grund at andelen af det samlede indhold på Facebook der er ulovligt, er endog meget lavt.

Det skal også påpeges, at det undersøgte kommentarsample kommer fra danske politikeres og mediers facebooksider, hvor der må formodes at være flere hadefulde og konfrontatoriske kommentarer end i det danske facebookmiljø som helhed. Der er givetvis flere hadefulde angreb på Ekstra Bladets eller Nye Borgerliges facebooksider end der er på offentlige grupper for eksempelvis strikkeklubber, hestepiger eller rollespilsnørder.

Forholdet mellem ulovlige og lovlige “hadefulde angreb” i undersøgelsen illustrerer under alle omstændigheder, at der på Facebook kan findes meget indhold, som – afhængigt af øjnene der ser – er ubehageligt eller anstødeligt, men som ikke nødvendigvis er ulovligt.

Dette resultat kalder på en mere nuanceret debat om karakteren af ubehageligt, anstødeligt og skadeligt indhold på sociale medier, og det maner til eftertanke om, hvorvidt problemet kan løses gennem strammere lovgivning uden at føre til omfattende skadevirkning på lovlige kommentarer, og dermed danskernes praktiske udøvelse af ytringsfriheden.

Derfor er en skærpet forpligtelse til de sociale medier om endnu hurtigere at fjerne ulovligt indhold næppe en løsning på problemet med uønsket indhold på sociale medier. Da den af regeringen foreslåede model samtidig vurderes til at have betydelig negativ indflydelse på ytringsfriheden på sociale medier (se fx Justitias rapport Digital ytringsfrihed og sociale medier fra maj 2020 og Rushing to Judgmentfra januar 2021) bør resultaterne i denne rapport kalde på yderligere omtanke og debat forud for lovgivningstiltag.