|
|---|
Antallet af bøder er i den seneste årrække steget markant, og borgerne er samtidig blevet mindre og mindre involveret i processen. Ny analyse fra Justitia viser store retssikkerhedsmæssige udfordringer i bødesagsprocessen.
Bøder er den mest anvendte strafform i Danmark, og der udstedes et stadigt større antal. I perioden 2009-2019 steg antallet af bødeforlæg med 64 procent, og alene i 2019 blev der udstedt 733.981 bøder, hvilket svarer til, at ca. 15 procent af borgerne på 15 år eller derover modtog en bøde. I samme periode steg andelen af bødesager, der afsluttes med udeblivelsesdom, med ikke mindre end 257 procent.
Analysen ”Hvad er der galt med retssikkerheden i bødesager?” konkluderer, at det må anses for meget tvivlsomt, om der er sikret en tilstrækkelig balance mellem en effektiv bødesagsproces og et retssikkerhedsniveau, som beskytter borgerne tilstrækkeligt mod fejl og mangler i bøder, og samtidig sikrer, at borgerne reelt kan deltage i processen.
Vicedirektør i Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, siger: ”Langt de fleste bødesager behandles i en særlig og stærkt forenklet proces med højere risiko for fejl og mangler. Samtidig er bødesager i mange tilfælde borgerens eneste personlige oplevelse med strafferetssystemet. Hvis for mange borgere oplever en uretfærdig proces eller ligefrem forkerte afgørelser, risikerer vi, at tilliden til systemet mistes.”
Analysen indeholder eksempler på, at borgere har vedtaget bøder eller er blevet idømt bøder for lovovertrædelser, som de enten ikke har begået, eller hvor det er uklart, om lovbestemmelsen finder anvendelse i det konkrete tilfælde. Andre eksempler viser, at fejl i politiets it-systemer, fejl ved skiltning i færdselssager og lignende, kan betyde, at borgere i tillid til systemet betaler uberettigede bøder, hvilket først opdages på et senere tidspunkt eller måske aldrig opdages.
Birgitte Arent Eiriksson siger: ”Selvom bødesager kan være små og med en straf af mindre alvorlig karakter, er der ikke desto mindre tale om straffesager, som kan få konsekvenser for de dømte. Bøder kan f.eks. komme til at fremgå af straffeattesten, få betydning for straffastsættelsen ved nye strafbare forhold og indebære opbygning af gæld, ligesom udlændinge risikerer at blive udelukket fra at ansøge om dansk statsborgerskab i flere år. Derfor er det også vigtigt, at retssikkerheden er i orden.”
Bødesagsprocessen – og i særlig grad den forenklede bødesagsproces fra 2011 – er forbundet med en række retssikkerhedsmæssige udfordringer, hvor der kan sættes alvorlige spørgsmålstegn ved, om nogle af de mest grundlæggende straffeprocessuelle principper er iagttaget.
Borgerne kan risikere at blive dømt for en strafbar lovovertrædelse, som de reelt ikke har kendskab til, og som de kan være uenige i. Det skyldes ikke mindst, at bøder sendes til borgerne via e-Boks med en frist på mindst 14 dage til at reagere. Nogle borgere opdager måske ikke bødeforelægget, mens andre kan have svært ved at forstå og navigere i den juridiske proces uden en beskikket forsvarer eller anden form for juridisk bistand. Reagerer borgeren ikke på bøden, anses det for en tilståelse, og borgeren modtager en udeblivelsesdom.
Hertil kommer, at bødesager som udgangspunkt behandles efter en forenklet proces i retten uden et egentligt retsmøde, og hvor der generelt set kun anvendes meget kort tid på at behandle sagerne. Det øger selvfølgelig risikoen for, at eventuelle fejl og mangler ikke opdages.
Set i dette lys er det også bekymrende, at den procentvise andel af (ikke vedtage) bøder, som senere ændres, er steget fra 7 procent i 2009 til 23 procent i 2019, selvom det ikke har været muligt at få nærmere oplysninger om, hvad stigningen skyldes, og hvor i processen ændringerne foretages. Det er også bekymrende, at aktørerne i straffesagskæden tilsyneladende ikke rigtig følger den retssikkerhedsmæssige udvikling.
Birgitte Arent Eiriksson siger: ”I bødesagerne er ansvaret for borgernes rettigheder og retssikkerhed i høj grad lagt over på borgerne selv. Vores analyse tyder imidlertid på, at der er en række borgere, som har svært ved at begå sig i bødesagsprocessen, for eksempel fordi de ikke er gode til at håndtere digital post eller ikke forstår bøden eller den juridiske proces. Dette kommer ikke mindst til udtryk, når vi stiller skarpt på de socialt udsatte grupper, for hvem bødesagsprocessen er særligt udfordrende.”
Justitias nye analyse fremlægger en række anbefalinger som kan forbedre retssikkerheden i bødesagsprocessen. Her fremgår de vigtigste:
- Bødeforelæg skal ændres på følgende måder:
- Sproget skal gøres mere forståeligt.
- Der skal vejledes bedre om mulige konsekvenser ved at få en bøde.
- Det skal fremgå tydeligt, at det ikke er forbundet med yderligere sagsomkostninger at få en sag indbragt for retten, hvis borgeren møder uden advokat.
- Det skal fremgå af en vejledning, hvor borgeren kan rette henvendelse, hvis der er forståelsesmæssige problemer, hvordan et retsmøde foregår, og hvordan man rent praktisk anmoder om et retsmøde, når man er uenig i bøden.
- Der skal vejledes om adgangen til at begære en forsvarer beskikket.
- Der skal følges bedre op på sager, hvor borgere ikke reagerer på et bødeforelæg inden fristen. Det kan enten ske ved en rykker med en ny frist, som sendes med fysisk post, eller ved at den digitale fremsendelse sker på en måde, hvor afsenderen kan se, om modtageren har åbnet dokumentet.
- Det skal sikres, at der afsættes den nødvendige tid til at sagsbehandle bødesagerne ved domstolene.
- Domstolene skal i højere grad tage ansvaret for at sikre, at borgeren har kendskab til sine rettigheder, herunder retten til selv at føre bevis.
- Når der er tale om udsatte borgere, skal politiet skal være særligt opmærksomme på at vejlede grundigt om sigtelsen.
- Justitsministeriet skal forpligte aktørerne i straffesagskæden til at følge udviklingen i ikke vedtagne bødesager, der behandles ved domstolene uden borgerens tilstedeværelse, samt pålægge aktørerne at indsamle og offentliggøre statistiske oplysninger, der kan belyse retssikkerheden i bødesager.
- Rigsadvokaten skal udarbejde og offentliggøre overordnede retningslinjer for kvalitetssikring i bødesager.
Analyse materiale
