Berlingske: Et ytringsfrihedskapløb mod bunden

0

Når det gælder ytringer, som EL og R finder særligt modbydelige, skal vanvittige holdninger tilsyneladende ikke frem i lyset, men derimod straffes.

I 2019 udgav vi i Justitia en analyse af de indgreb i ytringsfriheden som V og VLAK-regeringerne stod bag siden 2015. Konklusionen var nedslående:

»Når jeg kigger på summen, har jeg svært ved at se nogen anden regering, som har indført flere begrænsninger af ytringsfriheden,« var min dramatiske udmelding til Berlingske.

Jeg stod dog ikke alene med kritikken. Daværende direktør i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen udtalte, at »I det enkelte tilfælde kan det virke tilforladeligt. Men når man ser på summen, er man nødt til at spørge: »Hvor er vi på vej hen?«, mens Flemming Rose tørt konstaterede: »Det må være det sørgelige facit«

I artiklen advarede vi alle tre mod konsekvenserne af disse indgreb for den særlige ytringsfrihedskultur, som har kendetegnet Danmark siden efterkrigstiden. Jeg udtalte blandt andet:

»De tiltag, der er indført … har potentialet til at få den langtidspåvirkning, at det bliver mere normalt at ty til den slags midler«. Samme konklusion nåede vi frem til i regeringens Ytringsfrihedskommission.

Her to år senere må man konkludere, at der var god grund til advarslerne, for den negative udvikling er fortsat ufortrødent, og der skæres skiver af ytringsfriheden med foruroligende hast. Nærmest uden at nogen lagde mærke til det, fik politiet på grund af corona midlertidig udvidet adgang til at blokere hjemmesider uden retskendelse. Den ordning syntes forsvarsminister Trine Bramsen var så belejlig, at hun luftede tanken om at gøre den permanent.

Læs hele artiklen her.

Share.

About Author

Comments are closed.