Er Danmark blevet et forbudsland, eller har den personlige frihed sejret? Det har CEPOS forsøgt at afdække ved i en ny analyse at se på udviklingen af antallet af lov- og beslutningsforslag, der på forskellig vis indeholder enten et forbud eller påbud, fremsat i perioden 1997-2011.
Siden 1997 er der blevet fremsat mere end 1200 forskellige lov- og beslutningsforslag indeholdende enten et forbud eller et påbud rettet mod borgerne eller virksomheder.
”Opgørelsen viser med al tydelighed, at forbud og påbud er et yndet og flittigt brugt redskab blandt vores politikere. Men selvom forbudsvejen er populær både i rød og blå blok, så har rød blok den gule førertrøje. Både når de har regeringsmagten og er i opposition fremsætter de nemlig konsekvent flere forslag, der enten begrænser borgernes frihed eller pålægger dem at agere på en bestemt måde, end blå blok. En forbudsiver, der med stor sandsynlighed vil resultere i, at vi borgere ved et regeringsskifte skal berede os på endnu flere begrænsninger i vores hverdag”, siger chefjurist i CEPOS Jacob Mchangama.
På den baggrund anbefaler CEPOS derfor, at der nedsættes et udvalg, som skal gennemgå samtlige forbud og påbud med henblik på at afskaffe flest mulige samt fremsætte anbefalinger til en god lovgivningspraksis, der minimerer anvendelsen af forbud og påbud i fremtidige lovforslag. Forbud skal begrænses til forhold, der har en klar skadevirkning for tredjepart. Desuden anbefales, at der som en del af lovgivningspraksissen indgår krav om en konsekvensvurdering af lovforslagets betydning for den personlige frihed.
I opgørelsen ses også på, om der er partipolitiske forskelle på, hvilke områder der særligt ønskes reguleret. Dansk Folkeparti viser sig her at have en præference for at regulere basale og grundlovssikrede frihedsrettigheder, som bl.a. forslaget om forbuddet mod burka og Hizb-ut-Tahrir er gode eksempler på. Enhedslistens forbud er derimod rettet mod det private erhvervsliv og den private erhvervsret. Og Socialdemokratiet er sammen med Socialistisk Folkeparti særligt optaget at regulere områder, der traditionelt har henhørt privatsfæren så som befolkningens sundhed.
”Flere og flere områder som f.eks. sundhed gøres nu til en del af det offentlige rum, hvor politikerne kan udøve deres forbudslyster. Det er et voldsomt indgreb i borgernes privatliv og et klart udtryk for den glidebane, vi befinder os på. En omsiggribende tendens til tvang, der burde få de fleste mennesker op af stolene”, siger Jacob Mchangama, der samtidig opfordrer borgerne til at sige fra over for reguleringsmanien, hvis ikke de ønsker at vågne op i et land, hvor alt, der ikke er udtrykkeligt tilladt, er forbudt.
Se samlet overblik over mængden af lov- og beslutningsforslag
Se overblik over typer af fremsatte lov- og beslutningsforslag
