Læs Advokat ved Justitia Mette Fjord Kristensen manusskript fra eksperthøringen i Folketingets Socialudvalg d. 1. marts 2023.
Indledning
Først og fremmest mange tak for at invitere Justitia til høringen i Socialudvalget over dette meget principielle og vigtige lovforslag på børneområdet. Vi er meget glade for at få mulighed for at komme med vores overordnede bemærkninger, som vi også har sendt i et høringssvar til den daværende socialminister i forbindelse med den offentlige høring over det oprindelige udkast til lovforslaget.
Jeg er advokat og chefkonsulent i den juridisk tænketank, Justitia, der har til formål at værne om og styrke retssikkerheden, herunder socialt udsattes retssikkerhed.
Justitia har i den forbindelse særlig fokus på de retssikkerhedsmæssige forringelser, der er sket på socialområdet, også på børneområdet, f.eks. gennem en afdækning af mængden af regler og analyse af sagsbehandlingstider. Disse forhold omfatter jo også i høj grad socialt udsatte børn og unge, som er målgruppen for dette lovkompleks.
Justitia har også fokus på mere specifikke tiltag, som myndighederne har mulighed for at udøve i forhold til socialt udsatte børn og unge, og har f.eks. gennemført analyser af tvangsanbringelse af børn og unge og af myndighedernes magtanvendelse overfor anbragte børn og unge. Også på disse meget indgribende områder er der desværre retssikkerhedsmæssige udfordringer for børnene og de unge.
Helt overordnet er vi bekymrede for, at lovinitiativet alene bliver en reparation af et system, der ikke fungerer, fremfor at blive et fundament for det nye og forbedrede system, som aftaleparterne ønskede.
I udkastet til barnets lov er der beklageligvis endog flere initiativer, der efter Justitias opfattelse faktisk vil medføre en risiko for forringelse af børnenes retsstilling, og dette kan i praksis betyde en forringelse af retssikkerheden for udsatte børn og unge.
Jeg vil gennemgå en række udvalgte eksempler herpå.
Overordnet om processen
Justitia påpeger i sit oprindelige høringssvar, at det er meget kritisabelt, at et så omfattende lovkompleks med så mange principielle spørgsmål blev sendt i offentlig høring med så kort en frist for at komme med bemærkninger. Der er tale om et samlet lovkompleks på mere end 1000 sider. Det gjorde det meget svært at inddrage alle relevante interessenter.
Vi er bekendte med, at der er fremsendt mange og omfattende høringssvar, og vi ser meget frem til at se, på hvilken måde de mange bemærkninger og kommentarer er indarbejdet i det lovforslag, der forventes fremsat snarest. Det er samtidig vores håb, at der er taget højde for de meget konstruktive og relevante ændringsforslag, der også er sendt.
Dette var desværre ikke tilfældet for det lovforslag, der blev fremsat af den daværende socialminister, og som bortfaldt på grund af Folketingsvalget. Det fremsatte lovforslag svarede stort set til det udkast, der havde været sendt i offentlig høring.
Vi imødeser, at den nye regering i større grad vælger at lytte til de mange hørte parter, og bl.a. indarbejder de ændringsforslag, der er blevet foreslået.
Flere rettigheder og større vægt på barnets stemme
Justitia finder det principielt positivt, at børn får flere rettigheder, og at barnets eller den unges stemme tillægges større vægt i mødet med de sociale myndigheder.
Det er dog for Justitia helt afgørende, at børnenes og de unges retssikkerhed ikke herved forringes.
Det er dog beklageligvis Justitias vurdering, at flere af initiativerne i lovudkastet beklageligvis vil medføre en risiko for netop dette. Justitia er derfor ikke enig med det af ministeriet anførte om, i hvilket omfang børn og unge med lovforslagets tiltag reelt tillægges flere rettigheder i ordets egentlige forstand.
Justitia har i den forbindelse en generel bekymring i forhold til risikoen for, at en mere rettighedsbaseret tilgang i realiteten risikerer at svække børne- og ungeinddragelsen. Processuelle rettigheder som partshøring, advokatrepræsentation, adgang til sagens dokumenter m.v. kan nemlig ikke erstatte reel inddragelse. Reel inddragelse af børn og unge forudsætter nemlig efter Justitias vurdering mere bredspektrede tiltag.
Hvis sagsbehandlerne f.eks. i større omfang skal inddrage børnenes og de unges holdninger, ønsker og behov i sagsbehandlingen, skal sagsbehandlerne være klædt på til det, og der bør derfor bl.a. stilles krav til sagsbehandlerne om uddannelse, f.eks. i forhold til hvordan man bedst gennemfører en samtale med et barn, som kan være meget påvirket af situationen eller præget af loyalitetskonflikter m.v.
Lovinitiativet skal derfor følges op med en styrkelse af fagpersoners kompetencer og uddannelse. Dette skal ikke alene ske gennem efteruddannelse af specifikke fagpersoner, men helt grundlæggende bør der på grunduddannelsen i langt højere grad lægges vægt på juridisk forståelse.
Det er også vigtigt, at sikre advokatbistand til børnene og de unge så tidligt som muligt i de sager, hvor myndighederne skal træffe meget indgribende beslutninger om barnets eller den unges liv. Det er erfaringen, at tidlig advokatbistand styrker processen.
Afbureaukratisering, færre proceskrav m.v.
Det foreliggende lovudkast udspringer bl.a. af et politisk ønske om afbureaukratisering, fleksibilitet, færre proceskrav, regelforenkling, fleksibilitet m.v.
Det er jo svært ikke at finde dette positivt.
Det er dog for Justitia helt afgørende, at tiltag med henblik på afbureaukratisering, regelforenkling, færre proceskrav m.v. ikke sker på bekostning af retssikkerheden.
Og der er beklageligvis eksempler i lovforslaget, hvor der er risiko for at dette netop bliver konsekvensen.
Baggrunden for ønsket om afbureaukratisering m.v. er ifølge bemærkningerne til lovforslaget bl.a. at flytte ressourcer fra unødig dokumentation til arbejdet med barnet og familien. Et eksempel herpå er også større frihed til sagsbehandlernes skøn med færre procesregler.
F.eks. vil der med den foreslåede ordning være færre formelle krav til udformningen af barnets plan og en høj grad af fleksibilitet og frihed i kommunerne i forhold til, hvornår og hvordan der følges op på de konkrete mål i planen.
Et andet eksempel herpå er reglerne vedrørende børneudredning (nu børnefaglig undersøgelse). Det følger af lovudkastet for så vidt angår de børnefaglige undersøgelser, at ministeriet finder, at der er behov for nye regler om udredning, som skal adressere de udfordringer, der i dag er ved den børnefaglige undersøgelse. I den forbindelse foreslås det f.eks. helt at fjerne fristen for udarbejdelsen heraf.
Justitia finder det bekymrende, hvis ophævelse af f.eks. sagsbehandlingsfrister medfører, at sagsbehandlingen forlænges eller at sagsbehandlingstiden bliver afhængig af, hvilken kommune eller hvilken medarbejder i kommunen, der behandler den konkrete sag.
Allerede nu er der store problemer i kommunerne i forhold til overholdelse af sagsbehandlingsreglerne vedrørende de børnefaglige undersøgelser. I 2019 viser Ankestyrelsens ”Børnesagsbarometer” således, at reglerne for udarbejdelse alene er overholdt i 69 procent af sagerne (baseret på 228 sager), og at afslutningen af de børnefaglige undersøgelser inden for fristen på 4 måneder alene er overholdt i 36 procent af sagerne (baseret på 100 sager).
Sagsbehandlingsreglerne for udarbejdelse af de børnefaglige undersøgelses bliver således i flertallet af sagerne ikke overholdt i dag. Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan ophævelse af krav til sagsbehandlingen i sig selv skulle kunne forbedre sagsbehandlingen, og herved forbedre retssikkerheden for børnene og de unge.
Justitia skal derfor henstille til, at bl.a. de nugældende sagsbehandlingsregler, herunder frister, bevares.
Flere rettigheder
Som nævnt ovenfor fremgår det af lovudkastet, at der foreslås stadfæstet et børnesyn, der både i lovgivning og praksis skal sikre, at børn og unge ses i deres egen ret, får flere rettigheder, og at rettighederne og barnets eller den unges stemme får større betydning i sagsbehandlingen.
Som eksempler herpå tydeliggøres det i loven, at barnet eller den unge har ret til at bede om en anbringelse, hvis barnet eller den unge ikke trives i hjemmet, og børn og unge, som er fyldt 10 år, får mulighed for selv at bede om en permanent anbringelse.
Det er umiddelbart positivt, at det lovfæstes, at barnet eller den unge har ret til at fremsætte ønsker og anmodninger vedrørende forhold af afgørende betydning for barnets eller den unges udvikling og velfærd.
De nævnte ønsker og anmodninger skal dog allerede i dag indgå i myndighedernes sagsbehandling. Dette følger også af Børnekonventionen.
Justitia finder det derfor ikke helt retvisende, når lovudkastet omtaler disse tiltag, som en måde hvorpå barnet eller den unge opnår flere rettigheder.
Det er da også for Justitia helt afgørende, at ansvaret for fremskaffelsen af oplysninger ikke lægges over på barnet eller den unge.
Uanset om barnet eller den unge fremsætter ønsker eller anmodninger af den karakter, der beskrives ovenfor, eller ikke gør, bør overvejelser og/eller oplysninger om sådanne imidlertid allerede indgå i de sociale myndigheders sagsbehandling. En lovfæstning af adgangen til at fremsætte ønsker og anmodninger om egne forhold må derfor ikke betyde, at myndighederne ikke af sig selv tager sådanne forhold i betragtning og evt. indhenter oplysninger herom på eget initiativ, da dette ville være en betragtelig retssikkerhedsmæssig tilbagegang.
Det er herudover Justitias opfattelse, at der med barnets eller den unges rettigheder også bør medfølge retssikkerhedsgarantier, herunder ret til at klage. Dette ses ikke at være tilfældet for bl.a. de nævnte initiativer. Der bør derfor efter Justitias vurdering indføres adgang til at påklage afgørelser, når børnenes og de unges ønsker og anmodninger ikke imødekommes eller ikke imødekommes fuldt ud.
Særligt om muligheden for tvangsbortadoption inden fødslen
Denne del af lovkomplekset har givet anledning til megen offentlig debat og kritik. Dette er fuldt forståeligt, da dette initiativ er meget vidtgående og ikke bare bevæger sig på kanten af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men med meget stor sandsynlighed udover kanten.
Dette er i hvert fald Institut for Menneskerettigheders klare vurdering, og dette kan Justitia tilslutte sig.
Ministeriet har i lovforslaget temmelig lakonisk anført, at det er opfattelsen, at forslaget om mulighed for bortadoption inden barnets fødsel ikke vil gå videre end nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål, og at den foreslåede ordning kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dog ikke taget stilling til afgørelser om adoption, der er truffet inden fødslen, og da der er tale om meget indgribende afgørelser, stilles der meget store krav til grundlaget for afgørelsen. Det kræver helt særlige omstændigheder at beslutte adoption af et barn, ligesom adoptionen skal være begrundet i tungtvejende hensyn til barnets bedste.
Justitia finder det meget vanskeligt at se, hvordan de dokumentationskrav, der stilles efter Menneskerettighedsdomstolens praksis, skal kunne overholdes, når afgørelsen om tvangsbortadoption træffes inden fødslen.
Der kan for det første i sagens natur ikke indgå oplysninger om, hvorvidt myndighederne har forsøgt at etablere et reelt samvær mellem barnet og forældrene. Afgørelsen vil derfor blive truffet på et ikke fuldstændigt oplyst grundlag, da der hverken vil foreligge oplysninger om barnet eller forholdet mellem barnet og dets forældre, og da myndighederne aldrig vil have arbejdet med at støtte forældrene i at have barnet.
For det andet er lovforslagets beskrivelse af bestemmelsens anvendelsesområde så bred, at den potentielt vil kunne omfatte langt de fleste sager, hvor tvangsbortadoption i dag overvejes. Ifølge lovforslaget kan bestemmelsen kun anvendes “i helt særlige tilfælde” hvor forældrene har så svære kroniske psykiske eller kognitive handicap, at det kan sandsynliggøres, at de ikke vil blive i stand til at varetage omsorgen for barnet. De fleste tvangsbortadoptionssager er imidlertid allerede kendetegnet ved, at forældrene har et kognitivt og/eller psykisk handicap. Derfor er der en risiko for, at bestemmelsen ikke kun vil blive brugt i de “helt særlige” tilfælde, men også i mange af de sager, hvor tvangsbortadoption i dag bruges.
For det tredje fremstår argumentet for et så vidtgående indgreb ikke tilstrækkeligt tungtvejende. Forslaget er begrundet i et ønske om at undgå skift tidligt i barnets liv. Men myndighederne har allerede i dag beføjelser til rådighed, som giver dem mulighed for at skabe kontinuitet og stabilitet i barnets tidlige liv.
Af lovforslaget fremgår det også, at det “som udgangspunkt” vil være nødvendigt at anbringe barnet hos en plejefamilie i en kortere periode, selvom afgørelsen om adoption uden samtykke træffes inden fødslen, da matchningen med adoptivforældrene først kan ske efter fødslen. Barnet vil derfor alligevel skulle anbringes uden for hjemmet og opleve et skift.
Justitia skal ligeledes henlede opmærksomheden på, at der kan være risiko for, at den nye adgang til bortadoption uden samtykke inden barnets fødsel kan betyde, at gravide kvinder, der er i risiko for at der træffes en sådan afgørelse i forhold til deres ufødte barn, vil gå under jorden eller udrejse af landet, hvilket kan være skadeligt for barnet.
Afslutning
Som nævnt indledningsvist er der allerede sket en række retssikkerhedsmæssige forringelser på socialområdet, og dette omfatter også socialt udsatte børn og unge.
Det er derfor beklageligt, at der også i det foreliggende udkast til Barnets lov ses flere initiativer, der medfører en yderligere forringelse af retssikkerheden for børn og unge.
Vi håber derfor, at der i det lovforslag, der forventes fremsat snarest, bliver taget højde for de mange kommentarer, bemærkninger og ændringsforslag, der er fremkommet.
