|
|---|
Siden Justitias første optælling i 2009 er antallet af love, bekendtgørelser m.v., der indeholder adgang til tvangsindgreb uden retskendelse, steget med 26 % til 283 i februar 2022. Sammenlignes Justitias optælling fra 2022 med Retssikkerhedskommissionens optælling fra 2003, er stigningen på hele 53 %. Andre opgørelser, herunder Justitsministeriets årlige retssikkerhedsredegørelse, viser en lignende stigning, og stigningen lader ikke til at aftage. En tværministeriel arbejdsgruppe blev, efter offentlig kritik af det stigende antal kontrolbestemmelser, i 2017 sat til at gennemgå og vurdere nødvendigheden af alle bestemmelser, der gav myndighederne adgang til private boliger og virksomheder m.v., men rapporten har, så vidt Justitia er bekendt, aldrig udmøntet sig i nogle initiativer til forbedringer.
Figur: Samlet antal love, bekendtgørelser mv., der giver adgang til tvangsindgreb uden retskendelse
*Se metoden for optællingen i analysen
Der er ifølge Justitias gennemgang af Justitsministeriets retssikkerhedsredegørelser de seneste 15 år indført langt flere hjemler til tvangsindgreb fra myndighederne, som ikke krævede forudgående retskendelse end hjemler, som indeholdt denne væsentlige retssikkerhedsgaranti. En gennemgang af lovforslagene bag de seneste 10 indførte hjemler indikerer, at sådanne hjemler ofte indføres uden nogen særlig begrundelse eller grundigere overvejelser om nødvendigheden af, at myndighederne kan få adgang til borgeres hjem og virksomheders lokaler uden at skulle afvente rettens kendelse. Gennemgangen giver et indtryk af, at det at give myndighederne adgang til tvangsindgreb er den praktiske hovedregel frem for undtagelsen.
Det fremgår ellers af grundlovens § 72, at husundersøgelser m.v. alene kan ske efter en retskendelse, medmindre der ved lov er gjort en ”særegen undtagelse”. Bestemmelsen skal beskytte borgere og virksomheder mod statsmagtens indgriben i privatlivet, men den indeholder ikke i realiteten nogen markant begrænsning i lovgivers adgang til at gøre undtagelser til hovedreglen om retskendelse. Også Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) art. 8 indeholder en beskyttelse af borgeres hjem og virksomheders lokaler, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har før fundet, at myndigheders ransagninger og kontrolundersøgelser var i strid med bestemmelsens proportionalitetskrav. Heller ikke af EMRK art. 8 kan udledes et krav om retskendelse forud for tvangsindgreb, men forudgående retskendelse udgør en væsentlig og central retssikkerhedsgaranti og tillægges betydning ved EMDs vurdering af, om bestemmelsens proportionalitetskrav er opfyldt.
Selv om der ikke af grundlovens § 72 og EMRK art. 8 kan udledes et krav om retskendelse forud for tvangsindgreb, er den fortsatte udbredelse af offentlige myndigheders adgang til ejendom uden retskendelse problematisk set i lyset af intentionerne bag bestemmelserne og de retssikkerhedsgarantier, der kan udledes heraf. Da grundlovens § 72 som nævnt ikke indeholder nogen nævneværdig begrænsning i adgangen til tvangsindgreb uden retskendelse, og da intentionerne bag § 72 om at begrænse sådanne bestemmelser udvandes i takt med det stadigt stigende antal nye hjemler, må den primære beskyttelse mod statsmagtens indgriben i dag formentlig findes i EMRK art. 8.
Justitia anbefaler
- At der i retssikkerhedsloven som udgangspunkt indføres krav om forudgående retskendelse for tvangsmæssig adgang til og ransagelse af private hjem. Hvis der ved en lov gives adgang til private hjem uden retskendelse, bør der i lovens bemærkninger anføres tungtvejende grunde for, hvorfor udgangspunktet fraviges.
- At Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning udbygges, så det fremgår,
- at myndighederne grundigt bør overveje, om det i det konkrete tilfælde er nødvendigt at fravige udgangspunktet i grundlovens § 72 om forudgående retskendelse. I bekræftende fald bør bemærkningerne til bestemmelsen indeholde en begrundelse herfor.
- at ministerierne i forbindelse med overvejelserne om nødvendigheden af at tillægge myndighederne adgang til privat ejendom forholder sig til ikke kun det danske proportionalitetskrav, men også proportionalitetskravet efter EMRK art. 8.
- At der iværksættes en opfølgning på det arbejde, som blev lavet af den tværministerielle arbejdsgruppe om eftersyn af kontrolbestemmelser i 2018. En eventuel ny arbejdsgruppe bør ikke alene få til opgave at gennemgå gældende kontrolbestemmelser med henblik på at undersøge, hvilke vil kunne ophæves, men også at komme med forslag til, hvordan det sikres, at hovedreglen om retskendelse ikke fremover fraviges i et omfang, der ikke er nødvendigt. Hvis en sådan arbejdsgruppe nedsættes, bør resultaterne af arbejdet fremlægges for Folketinget til drøftelse.
