Socialrådgiveren: Komplekse regler truer kvalitet i sagsbehandlingen – og borgernes retssikkerhed

0

Birgitte Arent Eiriksson, Justitias vicedirektør, har i dag et indlæg i magasinet Socialrådgiveren. Det er en kondenseret udgave af Justitias analyse af Regelkompleksiteten på det socialretlige område. Uddrag fra artiklen:

Kombinationen af en omfangsrig og spredt lovgivning med hyppige lovændringer giver alvorlige udfordringer for alle parter. Den komplekse lovgivning bliver uoverskuelig for borgerne, hvilket kan betyde, at de ikke altid får den hjælp, som de er berettiget til, eller at de uforvarende kommer til at overtræde regler, som de er forpligtet til at følge.

Men de komplekse regler er også et problem for myndighederne – ikke mindst for socialrådgivere, der skal betjene og hjælpe borgerne, og som også har en bred vejledningspligt. Men hvis den pågældende socialrådgiver ikke har et tilstrækkeligt overblik over lovgivningen, er det imidlertid vanskeligt at vejlede om, hvilke andre muligheder borgeren har for at søge hjælp hos en anden myndighed eller efter en anden lovgivning. Det er et problem for især den mest ressourcesvage del af befolkningen, der ofte har brug for hjælp til at varetage deres interesser i en kompleks offentlig sektor.

 

Share.

About Author

Vicedirektør / COO

Comments are closed.