Socialt udsatte – og især udsatte børn og unge - udgør nogle af samfundets svageste borgere, der enten af økonomiske, mentale eller ressourcemæssige årsager i højere grad end andre borgere er afhængige af eksempelvis støtte og hjælp fra offentlige myndigheder og samfundets øvrige institutioner. Disse grupper er derfor også i hyppigere kontakt med forvaltningens forskellige grene end andre, både når det handler om modtagelse af offentlige ydelser som f.eks. kontanthjælp eller den støtte, som udsatte børn og unge jf. serviceloven har krav på mv., afgørelser om myndighedsindgreb så som tvangsfjernelse, og når det handler om adgang til hjælp i form af sagsbehandling og rådgivning.
I en retsstat som den danske er det derfor afgørende, at samfundets svageste – herunder børn og unge – kan blive en del af fællesskabet og tage vare på deres egen og deres børns trivsel. Det kræver bl.a., at de i deres møde med forvaltningen får en fair og retfærdig behandling, og at de kan gennemskue de til enhver tid gældende regler, så de får den støtte, de har ret til.
”Den samfundsmæssige og retspolitiske udvikling har over de seneste år resulteret i, at retssikkerheden på det sociale område på adskillige parametre er blevet forringet. Det er eksempelvis sket ved, at mængden af regler og love ikke kun er vokset i antal, men også ved, at lovgivningen konstant er blevet ændret og øget i kompleksitet, så det er blevet vanskeligt for den enkelte borger og sagsbehandler at gennemskue den eksisterende regulering. Det indebærer bl.a. den risiko, at afgørelser bliver truffet på et forkert grundlagt, så udsatte borgere ikke får den hjælp, de har ret til. I en retsstat som den danske er det afgørende, at alle har lige muligheder og stilles lige for loven. Derfor er socialt udsattes retssikkerhed nu et område, Justitia I de kommende år vil beskæftige sig med”, siger direktør i tænketanken, Jacob Mchangama.
Respekten for borgernes retssikkerhed – uanset borgernes økonomiske, psykiske og mentale ressourcer - er en grundpille i en retsstat og et demokrati som det danske. Men særligt afgørende er det, at retssikkerhed nyder den nødvendige respekt på de områder, hvor offentlige myndigheder er tillagt beføjelser til at føre kontrol med og træffe afgørelser over for borgerne. Afgørelser, der ikke blot kan være helt afgørende for de pågældendes livskvalitet og mulighed for at føre et liv i værdighed, men som også kan indebære sanktioner. På samme måde er det derfor også afgørende, at borgere, som af forskellige årsager ikke har det fornødne overskud til selv at erhverve sig advokat og/eller retshjælp, har mulighed for at få en kompetent juridisk rådgivning, kan gennemskue lovgivningen og få prøvet deres ret.
Med projektet ”Socialt udsattes retssikkerhed” ønsker den uafhængige juridiske tænketank Justitia således over en årrække at kulegrave området fagligt og analytisk for at anskueliggøre konsekvenserne af de retssikkerhedsmæssige forringelser på socialområdet. Justitia vil bl.a. som en del af projektet afdække mængden af regler, se på sagsbehandlingstider i f.eks. anbringelsessager, afgørelser om ydelser mm, vurdere borgernes adgang til at klage eller anke en afgørelse mm. Målet med projektet er at få gennemført konkrete lovgivningsmæssige ændringer, som kan medvirke til at forbedre de juridiske rammevilkår for både borgerne og de fagfolk og organisationer, der dagligt arbejder med socialt udsatte.
Projektleder er advokat Birgitte Arent Eiriksson: birgitte@justitia-int.org, 30868497
En samlet oversigt over undersøgelser udarbejdet som en del af projektet kan findes her på Justitias hjemmeside.