Åbent for ansøgere til efterårets Justitia Akademi

0

Mangler du et kritisk indspark til jurauddannelsen?

Der kan nu søges om optagelse til efterårssemesteret på Justitias akademi for jurastuderende.

På efterårets tre akademi weekender sætter vi fokus på en række aktuelle og vigtige emner omhandlende retsstat, rettigheder og retssikkerhed.

  • Første weekend handler om retsstatens fundament. Både i forhold til den retlige ramme, det retshistoriske ophav og det praktiske retsliv.
  • Om lørdagen på den anden weekend går vi, i samarbejde med Red Barnet, i dybden med børn- og unges retssikkerhed. Om søndagen sætter vi fokus på de sidste års metoo sager. Opgøret med seksuel krænkende adfærd i magtrelationer har rullet ind over samfundet de seneste år, og diskussionen om retssikkerhed i håndtering af konkrete sager er flammende. Vi dissekerer de forskellige sider af emnet.
  • Den tredje weekend kigger vi nærmere på den yderst aktuelle rigsret og dykker ned i det politiske og journalistiske maskinrum. Hvor stærk er retsstaten som politisk valuta i 2021? Hvilke modstridende hensyn er der, når retsstatens principper er på det politiske forhandlingsbord?

“Hvis man er interesseret i jura, grundlæggende frihedsrettigheder og optaget af retsstaten, er Justitia Akademi derfor det rigtige sted at søge hen.” – Justitia Akademis leder Christina Egelund

Justitia Akademi er gratis, men kræver, at du er studerende på kandidatdelen af en af landets jurauddannelser. Du kan læse mere om akademiet, se programmet og se hvordan du søger om optagelse på justitiaakademi.dk.

Share.

About Author

Comments are closed.