Analyse: “Fri proces – har danskerne reelt adgang til domstolene?”

0
Print pagePDF page

Adgangen til at få prøvet sin ret ved domstolene er en grundlæggende menneskeret og er samtidig en forudsætning for, at domstolene kan udøve kontrol med forvaltningen. Det er derfor også centralt i en retsstat som den danske, at borgere ikke af økonomiske årsager afskæres fra at få prøvet en sag ved domstolene. Justitia har derfor i en ny analyse set på udviklingen i borgernes muligheder for at opnå fri proces.

”I en retsstat er det afgørende, at også økonomisk ressourcesvage borgere har mulighed for at få deres ret prøvet ved domstolene. Og netop det, skal fri proces-ordningen sikre. Derfor er det også retssikkerhedsmæssigt problematisk, at vi siden 60’erne har set en udvikling, hvor man politisk har sat barren højere og højere for at opnå fri proces. Det kan resultere i, at selv principielle sager aldrig bliver prøvet”, siger advokat Marie Krogsgaard Pedersen, Justitia.

For at opnå fri proces, skal borgeren opfylde flere betingelser anført i retsplejeloven om bl.a. økonomi samt krav om rimelig grund til at føre sagen. Siden 1960´erne er andelen af den danske befolkning, der opfylder de økonomiske betingelser for at opnå fri proces faldet markant. I 1963 havde omkring 85 % af befolkningen adgang til fri proces, i 1986 var dette tal faldet til 33 %, og i 2009 var dækningsgraden henholdsvis 42 % for enlige og 17 % for par. Faldet i dækningsgraden har været mest markant for par, idet andelen af par, der har mulighed for at få fri proces, er faldet fra 67 % i 1988 til 17 % i 2009.

”Selvom det hverken er muligt eller hensigtsmæssigt, at alle kan opnå fri proces, er det afgørende, at barriererne ikke bliver så høje, at det afskærer en stor del af befolkningen fra at gå til domstolene. Det vil skabe en usund ubalance mellem myndigheder, større virksomheder, institutioner og velhavende personer på den ene side og den ressourcesvage borger på den anden side. Denne ubalance opvejes ikke i tilstrækkelig grad af, at mange i dag har en retshjælpsforsikring. Retshjælpsforsikringen har et maksimum på typisk kr. 175.000 og dækker desuden ikke flere almindelige sagstyper, som mange danskere desværre kan komme ud for, såsom tvister med offentlige myndigheder i eksempelvis skattespørgsmål, sager om skilsmisse eller forældremyndighed, sager om ansættelsesforhold, inklusiv arbejdsskadesager, straffesager m.m.”, siger advokat Marie Krogsgaard Pedersen, Justitia.

Det anbefales derfor, at indtægtsgrænserne fastsættes til et sådant niveau, at omkring halvdelen af både enlige og par får mulighed for at opnå fri proces. Samtidig anbefales det, at en ansøgning til Civilstyrelsen om fri proces som udgangspunkt skal medføre, at en verserende retssag udsættes, indtil ansøgningen er færdigbehandlet. Herved bliver Civilstyrelsens sagsbehandlingstid ikke i sig selv afgørende for, om en part vælger at videreføre den pågældende retssag. Endelig anbefales det, at der i vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, jf. retsplejelovens § 328, stk. 2, også skal indgå et kriterie om sagens betydning for domstolenes kontrol med statsmagten, og at der også ved vurderingen af en ansøgning om omkostningsgodtgørelse efter retsplejelovens § 336, skal lægges vægt på forholdene på tidspunktet for sagens anlæg.

Læs hele analysen her.

Share.

About Author

Marie Krogsgaard Pedersen

Advokat / Lawyer

Comments are closed.