Analyse: “Kommunernes kontrol med modtagere af sociale ydelser”

0

analyse-icon

Kommunernes kontrol med modtagere af sociale ydelser

 

Kommunernes kontrol med modtagere af sociale ydelser

I de seneste år har der været et betydeligt øget politisk fokus på bekæmpelse af snyd med sociale ydelser, som har givet anledning til et øget kontrolniveau i forvaltningen. Det har sammen med skrappere betingelser for at modtage ydelser mv. ført til en øget modstand fra borgerne, som bl.a. er kommet til udtryk i den offentlige debat, ved demonstrationer og lignende samt et øget konfliktniveau mellem borgere og forvaltning. Justitia har på denne baggrund undersøgt retsgrundlaget for kommunernes kontrolarbejde i sociale sager, og hvordan kontrollen udmøntes i praksis.

”Vores analyse viser, at rammerne for kommunernes kontrolarbejde i sociale sager i meget vidt omfang er præget af regelkompleksitet. Kontrolmedarbejderne skal navigere i en labyrint af regler med et stort antal love, administrative forskrifter og forvaltningsretlige principper mv., der skal fortolkes i den konkrete situation. Det skaber uklare grænser, som øger muligheden for grænsesøgende og regeloverskridende adfærd i kontrolarbejdet,” siger Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson.

Fx viser Justitias analyse, at det er meget vanskeligt for kontrolmedarbejderne at vurdere, hvornår fysiske observationer af borgerens færden og bopæl lovligt kan finde sted, og hvad en observation må omfatte. Det betyder, at der i dag foretages observationer, som ikke er lovlige, hvilket både skyldes misforståelser i forhold til retsgrundlaget og bevidst grænsesøgende kontroladfærd på grund af retsgrundlagets uklarhed. Samtidig åbner de sociale medier døren for en mere omfattende kontrol. Langt de fleste kommunale kontrolenheder anvender sociale medier mv. til at undersøge borgerens forhold. Denne kontrol er lovlig, når der er tale om åbne profiler, og indhentelsen af oplysninger er saglig og relevant for sagen. En meget omfattende og/eller længerevarende overvågning af borgerne via internettet og de sociale medier kan dog få en sådan karakter, at den samlede overvågning kan komme i konflikt med borgernes ret til privatliv.

”Selvfølgelig er vi nødt til at have en vis form for kontrol, hvis misbrug af offentlige ydelser og dermed borgernes skattekroner skal forhindres. Men det er afgørende, at kontrollen sker på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, ligesom kontrollen ikke må udhule borgernes rettigheder,” siger Birgitte Arent Eiriksson og fortsætter:
”Det er naturligvis afgørende for borgernes retssikkerhed, at kontrolarbejdet sker inden for lovens rammer og med respekt for borgernes ret til privatliv og deres ret til ikke at inkriminere sig selv. Det vil imidlertid kræve et langt mere enkelt og klart regelsæt, som det er let for kontrolmedarbejderne at anvende i praksis,” afslutter Birgitte Arent Eiriksson.

På den baggrund anbefales det bl.a., at der udarbejdes en generel vejledning for myndighedernes kontrolindsats, som kan anvendes på tværs af de enkelte ydelsesområder. Vejledningen skal bl.a. omfatte fysiske observationer af borgerne, indhentelse af oplysninger på de sociale medier mv. og myndighedernes pligt til at vejlede borgerne om retten til ikke at inkriminere sig selv.

For uddybende kommentarer eller spørgsmål kontakt:
Vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson
Tlf.: 30 86 84 97
Mail: birgitte@justitia-int.org

Læs også Politikens dækning af analysen: “Kommunal kontrol møder kritik: Værsgo’, her er 51 udprintede sider af din facebookprofil to år tilbage i tiden

Læs hele analysen her.

Share.

About Author

Birgitte Arent Eiriksson

Vicedirektør / COO

Comments are closed.