Folkemødet 2019: Skal der være ret til privatliv i den digitale tidsalder?

0

Justitia har lånt Institut for Menneskerettigheders telt til debat med undertitlen: Ny teknologi øger overvågningen og lægger pres på retten til privatliv. Vi prøver at finde grænsen.

  • Lørdag d. 15. juni 2019. kl. 13:30 – 14:15

    F6 – Menneskerettighedsteltet (F – Ved Folkemødehuset)

  • Den digitale tidsalder indebærer nye muligheder for myndighedernes overvågning af borgerne. Men det rejser samtidig spørgsmål om, hvor grænsen skal gå. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter bl.a. retten til privatliv, men beskyttelsen er ikke absolut, og vi ser en tendens til, at der accepteres mere og mere overvågning, når formålet bliver anset for legitimt. Hvordan sikrer vi, at den digitale virkelighed ikke kompromitterer borgernes grundlæggende ret til privatliv? Kom og tag del i diskussionen, når vi beder dig tage stilling til tre cases om dit privatlivs fred i den digitale tidsalder. Hvor går din grænse?
    • Christian Svanberg, Databeskyttelsesrådgiver, Rigspolitiet
    • Birgitte Arent Eiriksson, Vicedirektør, Justitia
    • Rikke Hvilshøj, Direktør, Dansk IT
    • Christina Egelund, MF og retsordfører, Liberal Alliance
Share.

About Author

Birgitte Arent Eiriksson

Vicedirektør / COO

Comments are closed.