Grundlovens Frihedsrettigheder anno 2013

0
Print pagePDF page

I anledning af at grundloven fra 1953 i år kan fejre sit 60-års jubilæum har CEPOS i en ny redegørelse stillet spørgsmålet: I hvilken grad kan grundlovens ”ånd” siges fortsat at være i live, når det kommer til frihedsrettighederne? Mandag d. 3. juni 2013 offentliggjorde CEPOS redegørelsen ”Grundlovens Frihedsrettigheder anno 2013”, hvori der gøres status over, hvilken rolle borgernes grundlovssikrede frihedsrettigheder spiller i dagens Danmark i lyset af den politiske og juridiske udvikling. Grundlovsredegørelsen udgives med støtte fra Dreyers Fond. ”Centralt i grundloven er beskyttelsen af borgernes frihedsrettigheder, der f.eks. har til formål at beskytte borgerne mod vilkårlige indgreb fra myndighederne, værne om deres ret til privatliv, ret til at ytre sig og ikke mindst den personlige frihed. I høj grad er det dog overladt til Folketinget og regeringen at fastsætte frihedsrettighedernes konkrete beskyttelsesniveau. I forbindelse med jubilæet i år er det derfor relevant at se på, hvorvidt grundloven stadig yder den nødvendige beskyttelse af disse rettigheder, eller om den politiske og juridiske udvikling har resulteret i en udvanding af frihedsrettighederne”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS. Redegørelsen gør rede for Folketingets, regeringens og domstolenes forvaltning af grundlovens frihedsrettigheder, som bl.a. omfatter den personlige frihed, religionsfriheden, ejendomsretten, privatlivets fred, ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden. Ligeledes foretages i redegørelsen en vurdering af, hvorvidt denne forvaltning i tilstrækkelig grad har værnet om danskernes frihedsrettigheder eller udvandet deres værdi. Til gennemgangen af hver enkelt frihedsrettighed knytter CEPOS tillige forslag til, hvordan den pågældende rettighed kan styrkes for at sikre, at grundloven og dens frihedsrettigheder i højere grad får en fremtrædende position i den politiske kultur i Danmark. ”De seneste årtiers politiske tiltag har sat visse af danskernes grundlovssikrede frihedsrettigheder under pres. Især gælder det grundlovens § 71 (om den personlige frihed og beskyttelsen mod uretmæssige frihedsberøvelser) og § 72 (om privatlivets fred). Med Terrorpakke I og II, udlændingeloven samt politiloven og Lømmelpakken har myndighederne nemlig fået vidtgående beføjelser, bl.a. adgangen til omfattende tvangsindgreb og overvågning, administrative frihedsberøvelser på op til 12 timer, visitationszoner og hemmelig bevisførelse med særlige advokater. På samme måde gælder det § 73 (om den private ejendomsret), hvor der ses flere tilfælde af, at privat grund eksproprieres til formål af privat karakter”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS. Både medier og privatpersoner synes fortsat generelt at have fri adgang til at ytre sig uden forudgående censur eller efterfølgende indgreb fra statsmagten. § 77 (ytringsfriheden) synes derfor også rimelig velbevaret. Dog har både terrorlovgivningen, den stigende tendens til internetcensur og øgningen af domsfældelser efter racismeparagraffen resulteret i visse begrænsninger af mediernes ytringsfrihed. Derimod må § 67 (religionsfriheden), § 70 (diskriminationsforbuddet), § 78 (foreningsfriheden) og § 74 (den frie og lige adgang til erhverv) siges overordnet set at være velbevarede i Danmark”, konstaterer chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS. Du kan læse redegørelsen ”Grundlovens Frihedsrettigheder anno 2013” her

Grundlovskonference 2013:

I forbindelse med offentliggørelsen af redegørelsen afholdt CEPOS samme dag en Grundlovskonference på Christiansborg. Se billeder og videoer fra konferencen.

Share.

About Author

Jacob Mchangama

Comments are closed.