Justitia Akademi er åbent for ansøgere!

0

Nu kan der søges om optagelse til efterårssemesteret 2019 på Justitia og Danske Advokaters akademi for jurastuderende.

På Justitia Akademi vil der blive sat fokus på nogle af retsstatens grundlæggende byggesten som frihedsrettigheder, retssikkerhed og domstolsprøvelse. I løbet af tre weekender fordelt over semesteret får vi besøg af en lang række førende eksperter og praktikere, som kan sætte juraen i perspektiv. Som studerende på akademiet vil du få mulighed for at gå i dialog med og suge til dig fra de mennesker, som ved mest om tidens aktuelle retspolitiske og juridiske emner. Og du vil blive rustet til selv at kunne tage aktiv del i den juridiske samfundsdebat.

En tidligere studerende beskrev akademiet således: ”Justitia Akademiet giver det kritiske indblik på den juridiske faglighed, som universitet svigter at give. Det kan kun anbefales til alle jurastuderende!”

Justitia Akademi er gratis men kræver, at du er studerende på kandidatdelen af en af landets jurauddannelser. Du kan læse mere om akademiet, se programmet og se hvordan du søger om optagelse her

Share.

About Author

Jacob Mchangama

Comments are closed.