Rapport:”Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces”

0

analyse-iconRAPPORT:

“Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces”

analyse-iconOPSUMMERET UDGAVE:

 “Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces – Pixiudgave”

 

I perioden fra 2011 til 2017 er antallet af tvangsanbragte børn steget med 41 %. I 2017 var der således minimum 2.557 tvangsanbragte børn i Danmark. Tvangsmæssig adskillelse af børn fra deres forældre må anses for at være en af de mest indgribende afgørelser, man kan opleve som borger. Det er derfor også helt afgørende, at processen er omgivet af den højst tænkelige grad af retssikkerhed, og at der ydes den fornødne støtte til forældre og børn. Justitia har i en ny rapport undersøgt processen, fra kommunen bliver opmærksom på et barns mistrivsel, til beslutningen om tvangsanbringelse er truffet. Rapporten har særlig fokus på de retsgarantier, som skal sikre familiernes retssikkerhed.

I rapporten identificeres en række retssikkerhedsmæssige udfordringer ved den nuværende ordning, som bl.a. omfatter:

  • Manglende eller mangelfuld vejledning, når forældre skal beslutte om deres barn skal anbringes frivilligt for derved at undgå en tvangsanbringelse.
  • Afgørelse om tvangsanbringelse træffes af børn og unge-udvalg, som ikke er uafhængig af den forvaltning, som har oplyst og behandlet sagen.
  • Akutte afgørelser træffes af en lokalpolitiker uden faglig viden om området.
  • Børnene inddrages ikke tilstrækkeligt i deres egen sag.

”Det sker ofte, at forældre får misvisende eller mangelfuld vejledning, når de skal beslutte, om de vil give samtykke til en frivillig anbringelse af deres barn. Forældrene kan endda føle sig presset til at give samtykke, fordi de loves bedre vilkår og mere samvær med deres barn, hvilket ikke nødvendigvis er rigtigt. Det betyder samtidig, at forvaltningens vurdering ikke bliver efterprøvet, og at forældre og børn mister de retssikkerhedsgarantier, som ellers træder i kraft ved en tvangsanbringelse. Derfor er det helt afgørende, at samtykket gives på et oplyst grundlag”, påpeger vicedirektør i Justitia Birgitte Arent Eiriksson.

Når retssikkerhedsgarantierne træder i kraft ved tvangsanbringelsessager, er der fortsat grundlæggende problemer. Selve afgørelsen om tvangsanbringelse træffes i den enkelte kommunes børn og unge-udvalg på baggrund af forvaltningens sagsmateriale og indstilling. To af de i alt fem medlemmer af børn og unge-udvalget er kommunalpolitikere, og der kan derfor stilles alvorlige spørgsmålstegn ved, om udvalget er uafhængig af den forvaltning, der behandler sagerne. Det betyder samtidig, at der kan opstå mistanke om usaglige hensyn, f.eks. økonomiske hensyn og loyalitet overfor egen forvaltning.

”Det bliver særlig kritisk, når der skal træffes afgørelse om akutte tvangsanbringelser, som i 2016 udgjorde ca. 20 % af alle afgørelser om tvangsanbringelse. Her er det nemlig formanden for udvalget, det vil sige en kommunalpolitiker, som træffer beslutningen. Formanden har ikke nogen særlig faglige forudsætninger for at vurdere forvaltningens indstillinger, og sagen er ofte langt ringere oplyst. Samtidig kan formanden ikke få rådgivning fra de øvrige medlemmer om barnets behov eller juridiske og retssikkerhedsmæssige input. Yderligere medvirker sagens akutte karakter til, at formanden i praksis ofte må stole blindt på forvaltningens indstilling.” siger vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson, Justitia.

Afgørelsesprocessen er ikke særlig børnevenlig indrettet, f.eks. er der ikke fælles retningslinjer om, hvornår børn under 12 år må deltage i børn og unge-udvalgets møder, eller i hvilket omfang de kan afgive forklaring uden forældrenes tilstedeværelse. Ofte deltager børnene også i møder med myndighederne uden en bisidder, der kan skabe tryghed. Og der stilles ikke kvalifikationskrav til hverken de sagsbehandlere, der skal gennemføre samtaler med barnet, eller de advokater, som skal repræsentere barnet. ”Det betyder, at børnenes ikke inddrages tilstrækkeligt i deres egen sag, og at afgørelser kan træffes, uden at børnenes stemme er blevet hørt,” siger Birgitte Arent Eiriksson, Justitia.

Rapporten fremsætter en række anbefalinger til, hvordan tvangsanbringelsesprocessen kan forbedres og retssikkerheden for børn og forældre kan styrkes.

  • Den primære løsning på de retssikkerhedsmæssige udfordringer vil være at henlægge kompetencen til at træffe afgørelse om tvangsanbringelse til det nye familieretlige system. Her kan familieretshuset oplyse sagen og yde støtte til børnene, mens afgørelsen træffes af familieretterne i de 24 retskredse.

Uanset, om børn og unge-udvalgene ønskes bevaret, anbefaler rapporten bl.a.:

  • Bedre inddragelse af børnene.
  • Forbedret og ensrettet vejledning af børn og forældre.
  • Kvalifikationskrav til sagsbehandlere og advokater.
  • En anden sammensætning af børn og unge-udvalgene.
  • Akutafgørelserne henlægges til børn og unge-udvalgets dommermedlem.

 

Læs hele analysen her.

Læs opsummering af analysen her.

Share.

About Author

Birgitte Arent Eiriksson

Vicedirektør / COO

Comments are closed.