I dag har Folketinget vedtaget en ny epidemilov. Den afløser hastelovgivningen fra de kaotiske dage i marts 2020, da Covid19-epidemien blussede op.
I marts 2020 hastevedtog Folketinget en erstatning for den gamle epidemilov, der havde mange år på bagen og ikke var blevet brugt i nyere tid. Den vurderedes derfor ikke til at kunne håndtere et så voldsomt pandemiudbrud, der krævede meget hurtig og centraliseret handling. Hasteloven gav derfor sundheds- og ældreministren meget vidtgående bemyndigelser til bl.a. at udstede forsamlingsforbud, suspendere patientrettigheder, igangsætte tvangsvaccination, overvåge borgernes dankorttransaktioner m.m.
Da Danmark stod i en helt usædvanlig lovgivningsmæssig situation med store konsekvenser for borgernes retssikkerhed, igangsætte Justitia med støtte fra Dreyers Fond projektet Retsstaten og Covid-19 med advokat og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, som projektleder.
Rapporten, der udkom i slutningen af juni, kom med en række anbefalinger, hvoraf den vigtigste var oprettelsen af et særligt epidemi/covid-19-udvalg i Folketinget, som regeringen skal rådføre sig med i væsentlige sager og efter omstændighederne indhente samtykke fra inden udvidelser eller lempelser af restriktioner og indgreb.
Denne anbefaling er nu blevet til virkelighed med vedtagelsen af Lov 134 om epidemier. Det er Justitias vurdering, at dette element i loven er stor betydning for borgernes retssikkerhed, da udvalget sikrer en langt stærkere parlamentarisk forankring af epidemibekæmpelsen.
Justitia kom også med en lang række andre anbefalinger,hvoraf en del også har fundet vej til den endelige lov. Man kan læse mere om anbefalingerne i junirapporten, og i de to høringssvar, som Justitia har afgivet.
Se også:
Jonas Christoffersens oplæg om “Retsstaten og Covid-19” ved Nytænkerprisen 2020.
Mediedækningen af “Retsstaten og Covid-19”.
Jonas Christoffersen og Jacob Mchangamas kronik i Politiken om rapporten.
Jacob Mchangamas indlæg i Altinget om epidemiloven.
