Analyse: “Lovforslag om blokeringsfiltre og forbud mod terrorpropaganda”

Læs hele analysen her:

Som led i regeringens indsats til bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, er et nyt lovforslag sendt i høring, hvor regeringen bl.a. lægger op til at forbyde deling af terrorpropaganda og etablere blokeringsfiltre af hjemmesider, der overtræder straffeloven. Justitia har i en ny analyse vurderet forslagenes retssikkerhedsmæssige konsekvenser samt deres forenelighed med Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Herudover har Justitia på baggrund af en aktindsigt fra Rigsadvokaten set på udviklingen i Anklagemyndighedens og domstolenes anvendelse af de allerede eksisterende bestemmelser rettet mod ekstreme ytringer.

”Forbuddet mod terrorpropaganda er formuleret så bredt og upræcist, at det risikerer at skabe en vilkårlig retstilstand, hvor det bliver umuligt for den enkelte at vide, hvornår man risikerer at blive straffet eksempelvis for et opslag på Facebook. Man vil gerne ramme ISIS’ propaganda, men i praksis vil det også kunne ramme eks. en dansk kurder, som hylder PKK eller YPG for deres væbnede kamp mod ISIS i Syrien og Irak. Herudover har regeringen udvidet forslaget om blokering af hjemmesider til nu at omfatte hele straffeloven frem for blot terrorpropaganda, selvom det netop er denne slags indhold, som var begrundelsen for at ville blokere hjemmesider”, påpeger direktør Jacob Mchangama, Justitia, og anbefaler derfor:

”I stedet for at indsætte en ny § 114e, som forbyder terrorpropaganda bredt, bør regeringen målrette tiltaget ved at ændre landsforræderparagraffen (straffelovens § 101a) med et nyt stk. 3, så det alene rammer terrorpropaganda, som udgår fra lande/organisationer, som Danmark er vi væbnet konflikt med, og som udgør en reel trussel mod nationens sikkerhed. Det vil være et effektivt værn mod spredning af ISIS’ propaganda, som oprindeligt var forslaget formål. På samme måde bør bestemmelsen, som giver politiet mulighed for at blokere hjemmesider, også knyttes op på straffelovens §§ 101a og 114-114j, så anvendelsesområdet afgrænses til at omfatte terrorindhold og landsforræderi og ikke andre mildere strafbare forhold”.

Justitia har ligeledes fra Rigsadvokaten fået aktindsigt i udviklingen i antallet at tiltalerejselser samt domsfældelser efter de eksisterende terrorbestemmelser (§ 100, § 114 d, § 114 e, § 136 og § 266 a) for at vurdere, hvorvidt Anklagemyndigheden og domstolene har øget deres fokus på disse bestemmelser og dermed, om der allerede i dag eksisterer de nødvendige muligheder for at slå ned på terrorrelaterede ytringer.

”Udviklingen i antallet af tiltaler og domsfældelser viser tydeligt, at anvendelsen af en række af de bestemmelser i straffeloven, der bruges mod ekstreme ytringer og billigelse af terror er stigende. Særligt markant er stigningen i antallet af sigtelser efter § 136, som omfatter tilskyndelse til forbrydelser og billigelse af terror, hvor der i 2016 blev rejst i alt 29 tiltaler mod kun 3 i 2015 og ikke mere en 1 i de forudgående år. Både Anklagemyndigheden og domstolene synes derfor at have fået langt større fokus på de bestemmelser, vi allerede har, og på den baggrund må man stille spørgsmålstegn ved, om der er behov for nye, eller om myndighed og domstole ikke allerede har de redskaber, de skal bruge for effektivt at dæmme op for terrorrelateret materiale og ytringer”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.

Læs hele analysen her. Analysen er ligeledes sendt som høringssvar til Justitsministeriet

Læs opgørelsen om udviklingen i tiltalepraksis og domfældelser vedr. eksisterende anti-terrorbestemmelser her