Analyse: “Den danske retshjælpsmodel – er der lige adgang til retshjælp?”

Se Birgitte Arent Eiriksson fortælle om analysen.

OBS: Analysen er opdateret i bogen Den Danske Retshjælpsmodel – Retshjælp, retshjælpsforsikring og fri proces udgivet d. 8. december 2019.

Adgangen til juridisk rådgivning er en grundpille i den danske retsstat, som skal sikre, at alle borgere uanset sociale, økonomiske og personlige ressourcer eller geografiske forskelle har lige adgang til at få hjælp og i sidste ende få prøvet deres ret. De danske retshjælpsordninger udgør fundamentet for, at borgerne kan få den nødvendige juridiske rådgivning i tvister eller i vurderingen af, om en afgørelse fra en myndighed er korrekt. Retshjælpskontorerne spiller her en særlig rolle for de svagere borgere, som af økonomiske årsager eller af andre grunde er tilbageholdende med at opsøge en advokat for at få retshjælp. Justitia har derfor i en ny rapport undersøgt de nuværende retshjælpsordninger med særlig fokus på retshjælpskontorerne for at afdække dels retshjælpskontorernes rolle, dels hvilke barrierer der gør sig gældende for borgernes adgang til retshjælp og retshjælpskontorernes udøvelse heraf.

I rapporten identificeres en række grundlæggende problemstillinger med den nuværende retshjælpsmodel, som indebærer, at mange borgere reelt har en meget begrænset adgang til retshjælp. Det omhandler bl.a. den geografiske fordeling af retshjælpskontorerne, tilskudsreglernes udformning og uklarhed, manglende information og samarbejde, ressourcemangel mv.

”I mange kommuner, hvor borgere med et potentielt retshjælpsbehov er bosat, er der slet ikke adgang til et retshjælpskontor. Det gælder f.eks., hvis du bor i Næstved, Viborg eller Slagelse Kommune. På samme vis, vil du skulle køre over 50 km for at få juridisk bistand på et retshjælpskontor, hvis du f.eks. bor i Vordingborg og Guldborgsund eller på Lolland og Bornholm. Det skaber en ulighed i borgernes adgang til juridisk rådgivning, som særligt rammer de svagere stillede borgere, der måske aldrig vil få afklaret om f.eks. en myndighedsafgørelse om kontanthjælp, børnebidrag e.lign er korrekt eller bør påklages. På den måde kan manglende retshjælp ikke bare have konsekvenser for den enkelte borger, men også betyde, at eventuelle forkerte afgørelser kan danne præcedens for fremtidige afgørelser”, påpeger advokat Birgitte Arent Eiriksson, Justitia.

”I en velfungerende retsstat som den danske, lever vi i et samfund med et omfattende og finmasket regelgrundlag, hvor mange borgere kan have vanskeligt ved at gennemskue de gældende regler og dermed vide sig sikre på deres retsstilling. Særligt for de svagere stillede borgere, som ikke selv har ressourcer eller overskud til at erhverve sig juridisk bistand ved advokat, fungerer retshjælpskontorerne som et juridisk sikkerhedsnet. Det er derfor også afgørende, at rammerne for de danske retshjælpsordninger er optimale, så alle kan få adgang til juridisk rådgivning uanset pengepungens størrelse eller geografisk opholdssted”, siger advokat Birgitte Arent Eiriksson, Justitia.

Rapporten fremsætter en række anbefalinger til, hvordan retshjælpen og særligt retshjælpskontorerne kan styrkes, så der skabes en mere lige adgang til retshjælp. Det anbefales bl.a. at etablere et fælles sekretariat, som varetager viden- og informationsdelingen, administrative opgaver m.m. for retshjælpskontorerne, at ordningen for tildeling af tilskud revideres, og at udbredelsen af retshjælpskontorer styrkes ved f.eks. at øge tilskuddet, gøre praktisk retshjælpsarbejde til et godkendt kursusfag på jurastudiet, inddrage andre faggrupper i retshjælpsarbejdet mv.

Læs hele analysen her.

Læs opsummering af analysen her.