Jørgen Steen Sørensens oplæg om “Hvad er en retsstat og hvorfor er den vigtig?” ved Nytænkerprisen 2020

0

I forbindelse med kåringen af årets nytænker 2020 holdt højesteretsdommer Jørgen Steen Sørensen et oplæg om emnet “Hvad er en retsstat og hvorfor er den vigtig?”. Han er tidligere ombudsmand og rigsadvokat.

Justitia og Karnov optog hele Jørgen Steen Sørensens oplæg, der bringes her som video:

Citater/noter fra videoen:

Om gamle værdier – og nye måder at formidle dem på.

Jurister bør i kommunikationen af værdien ved retsstaten tænke i nyttevirkning for almindelige mennesker frem for hævdelsen af abstrakte principper.

Hvilken gavn gør retsstaten?

Ud fra et citat fra gamle Platon pointerede Sørensen, at retsstaten har en rigtig god historik når det gælder om at sikre almindelige mennesker tryghed og fremgang:

“Når vi nu står i 2020 og kigger tilbage på nogle hundrede års erfaringer i det her spørgsmål, så tror jeg også det er meget, meget rimeligt at sige, at de lande der gennemgående har klaret sig godt rundt omkring i verden, det er de lande, der er indrettet nogenlunde i overensstemmelse med [definitionerne af en retsstat]”.

I “Staten” skrev Platon allerede for næsten 2.400 år siden: “Hvis loven er underlagt en andens magt og ikke gælder i egen ret, er statens kollaps efter min opfattelse ikke langt væk. Men hvis loven er herskerens herre, og herskeren dens slave, er situationen løfterig, og mennesket vil i social stabilitet og fred kunne nyde Gudernes velsignelse.”

Ifølge Sørensen sikrer retsstaten på langt sigt det store flertals liv i social stabilitet, mens “De stater der har været indrettet på radikalt andre principper, de har enten slet ikke klaret sig eller har klaret sig alene på baggrund af rå magt.”

Hvad prioriterer almindelige mennesker?

Sørensen kom ind på Venedig-kommissionens undersøgelse af, hvad almindelige menneske efterspørger ved en retsstat. (Venedig-kommissionen blev oprettet af Europarådet som en hjæp til staterne i Østeuropa med at blive retsstater efter årene på den anden side af Jerntæppet.

  • Nøgleord for det, som almindelige mennesker ønsker:
  • Legalitetsprincippet, – at myndighederne kun griber ind i borgernes sfære, hvis de har ret til det i følge lovgivningen
  • Retsforudsigelighed og forbud mod vilkårlighed – at man kan regne med lovgivningen.
  • Adgang til retfærdighed ved uafhængige og upartiske domstole.
  • Respekt for grundlæggende rettigheder – retten til at blive hørt, “ne bis in idem” (ikke straffet to gange for den samme forseelse), at man ikke straffes med tilbagevirkende kraft, og at uskyldsformodningen gælder, dvs. at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist.
  • Ikke-diskriminering og lighed for loven.

Sørensen påpegede, at det er interessant med det totale fravær af mere abstrakte begreber som politiske frihedsrettigheder, ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, osv. Han mener, at det nok skyldes, at de mere abstrakte rettigheder i virkeligheden kun aktivt benyttes af en minoritet af borgerne.

Retsstatens udfordringer i de sidste 25 år

Der er sket meget i de sidste 20-25 år indenfor retsstaten i Vesteuropa. Der er sket en voldsom højredrejning i de fleste vestlige landes retspolitik. En voldsom forskydning imod den kollektive sikkerhed på bekostning af den enkeltes retssikkerhed. Det er en bølge der er skyllet ind over de vesteuropæiske lande og især de socialdemokratiske partier. Midteraksen er blevet langt mere konservativ, ikke mindst på det retspolitiske område. Man skal langt ud på venstrefløjen for at finde synspunkter, som var helt gængse for 20, 30 eller 40 år siden. Tyskland og Sverige er undtagelser, men ellers er den skyllet ind over alle, også Danmark.

Det er den bl.a. på grund af diskussionerne om:

  • Retsstatens evne til at opfylde den brede befolknings behov for fred, stabilitet og økonomisk vækst. Det gælder bl.a. oprydningen efter Finanskrisen og beskyttelsen imod terrorisme.
  • “Demokratiets træthed”. Måske er det i nogle lande for længe siden at vi har oplevet det diamentralt modsatte af en retsstat? Vi har glemt hvad det betyder, når den ikke er der.
  • Polarisering af samfundet – retsstat for hvem? Gælder retsstaten i den almene opfattelse også for kriminelle, udlændinge og andre marginaliserede grupper?
  • De sociale medier – den ufiltrerede opinionsdannelse. Det tager et splitsekund tid at ophidse store grupper af befolkningen, pga drab, terror og udvisninger der ikke kan lade sig gøre. Det tager lidt længere at forklare, at også i forhold til disse mennesker så er det rigtig godt, hvis man håndterer dem i et system, der lever op til basale retfærdighedsnormer.

Der er nogle enorme dynamikker i de vestlige samfund som arbejder imod opbakning til traditionelle værdier for de vestlige samfund.

Juristens rolle som formidler af retsstatens værdier

Jurister skal værne om deres faglige autoritet – og ikke blive smagsdommere.

Jurister skal have respekt for den almindelige befolknings behov, ikke lader sig identificere med en snæver elite. Hvis man skal have lydhørhed i debatten 2020 så skal man vise respekt for de bekymringer, som såkaldt almindelige mennesker har og som ofte helt forståeligt er nogle andre end dem, som jurister har.

Man skal anlægge en nyttebaseret tilgang til retsstaten – ikke kun tale om “principper” og “traditioner”, der opleves fremmedgørende af mange.

Fasthold den tanke, at retsstaten er andet og mere end personlige tanker om det gode samfund, det er også nogle principper for et samfund, som historisk har vist sig at skabe stor, stor stabilitet.

Tre eksempler på, hvordan man kan have fokus på realiteter og ikke abstraktioner

Minimumsstraffe: Al erfaring viser, at hvis man indfører minimumsstraffe, så står man snart med sager hvor alle kan være enige om, at det var slet ikke det, der var meningen. Knivloven og knivsagerne i Højesteret er et godt eksempel.

Domstolskontrol: Den gode forklaring er, at hvis man træffer indgribende afgørelser overfor enkeltpersoner, så er det meget godt, at de bliver truffet af nogle, som ikke skal frygte repressalier for afgørelserne. Domstolsstrukturen indebærer at dommerne kan ikke blive fyret, trukket i løn eller udsat for chikane, selvom de træffer upopulære beslutninger.

Adskilte asylpar: Hvorfor var det så slemt at adskille dem? Man kan jo ikke se på to mennesker om de er sammen af tvang eller frivillighed. Det kan man finde ud af ved at tage deres sag hver for sig og spørge hvad er jeres situation, og så vurdere den derfra.

At forklare retsstatens situation i 2020 er en sværere opgave end tidligere. Og det er meget vigtigt at tænke (nytænkende) over, hvordan man formidler tanker, som alle i det her lokale kan være enige om, men som kan være meget fremmede for store dele af det øvrige samfund.

Share.

About Author

Comments are closed.