Analyse: “Nyt Mæglings- og Klageorgan medfører risiko for vilkårlighed”

0

Folketinget har i juni 2012 vedtaget, at der i Danmark skal oprettes en Mæglings- og Klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd, som får til opgave at vurdere, hvorvidt danske virksomheder overholder OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, herunder menneskerettigheder. Flere erhvervs- og interesseorganisationer har rost regeringen for at gå i front, så Danmark kan fremstå som foregangsland på menneskerettighedsområdet. Men for virksomhederne indebærer et sådant klageorgan dog en række retssikkerhedsmæssige problemstillinger, som kun de færreste virksomheder har været klar over før vedtagelsen heraf. CEPOS har derfor i et nyt notat set på, hvilken betydning Mæglings- og Klageorganet får for danske og multinationale virksomheder samt, hvilke forpligtelser virksomheder nu reelt kan risikere at få og bedømmes på i henhold til menneskerettigheder.

“Først og fremmest udgør det et retssikkerhedsmæssigt problem, at man nu med et nyt organ kan forpligte virksomheder på overholdelse af menneskerettighedsstandarder, der er udformet for stater, hvilket medfører en stor usikkerhed om indholdet af forpligtelserne. Derudover risikerer danske virksomheder at blive bedømt i forhold til konventioner, som Danmark enten ikke har ratificeret eller har afvist at give danske borgere klageadgang til. I princippet skal virksomheder derfor stå på mål for forpligtelser, som den danske stat har afvist. Det virker dybt urimeligt og uigennemtænkt” siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.

“I hverken Lovforslaget, OECD’s retningslinjer, FN’s principper eller andre af de nuværende konventioner findes retningslinjer eller forskrifter på, hvordan de generelle forpligtelser skal overføres fra stater til virksomheder. Og vurderingen af, om en virksomhed overholder menneskerettighedsforpligtelserne, kommer derfor til at bero på et skøn og vilkårlighed. Tag som eksempel retten til at ytre sig. Det er klart, at det vil udgøre en krænkelse af retten til informations- og ytringsfrihed, hvis en stat blokerede borgernes adgang til sociale medier. Men vil det nu på samme måde være en krænkelse, hvis virksomheder blokerer for, at medarbejderne kan benytte Facebook i arbejdstiden?”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.

En problemstilling der forstærkes, når man ikke kun ser på de grundlæggende rettigheder som formuleret i Konventionen om Borgerlige og Politiske Rettigheder, men også tager rettighederne anført i Konventionen om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder i betragtning.

“ØSK-Konventionen forpligter stater sig på at sikre deres borgere en rimelig levefod, bolig og sociale ydelser, hvis de mister deres arbejde. En konvention som Danmark ikke har anerkendt individuel klageadgang i henhold til. Men dog en konvention, som virksomheder nu forpligtes overfor. Og det betyder, at virksomheder, der f.eks. foretager en massefyring, meget vel kan risikere, at der rejses en klage i henhold til krænkelse af retten til arbejde (jf. artikel 6), selvom virksomheden på alle måder har overholdt nationale regler om varsling, kompensation mv. Man kan også spørge om virksomheder nu skal være forpligtet til at sikre medarbejdere eller andre retten til bolig eller social sikkerhed?”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.

“Selvom Mæglings- og Klageinstitutionens afgørelser ikke vil være retligt bindende, kan dets udtalelser meget vel få alvorlige konsekvenser for de enkelte virksomheder i tab af f.eks. kunder, investorer, markedsandel eller omdømme. Derfor er det helt afgørende, at de menneskerettighedsforpligtelser, Klageinstitutionen skal tage udgangspunkt i, og som virksomheder kan blive bedømt på baggrund af, er klare, gennemskuelige og forudsigelige. Og det er de for nuværende ikke. Derfor er min anbefaling, at man klargør de forpligtelser, som klageinstitutionen skal tage stilling til, og arbejder på, at der i stedet for menneskerettigheder etableres internationalt bindende standarder, der forpligter landende nationalt til at fastsætte specifikke, målrettede og klare forpligtelser for virksomhederne”, foreslår chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.

Læs analyse

 

Share.

About Author

Comments are closed.