Justitias resultater

Justitias analyser og advocacy har på kort tid opnået væsentlige resultater, som medvirker til at opfylde mål om at flytte samfundet i en retning, hvor borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder nyder større respekt.

Justitia har således bl.a.:

  • Etableret kontakter til samtlige politiske partier, interesseorganisationer og centrale aktører inden for relevante
    brancher.
  • Medvirket til, at den danske regering har valgt alene at fokusere på de mest centrale menneskerettighedskonventioner i dansk ret (jf. Justitias anbefaling i analyse).
  • Medvirket til at et bredt flertal i Folketinget vil indføre en bagatelgrænse for de sager som Ligebehandlingsnævnet
    tager op (jf. Justitias anbefaling i analyse og oplæg til en række politiske partier).
  • Sikret, at SR-regeringen i det endelige lovudkast vedr. Syrien-krigere ikke – som i den forudgående handlingsplan
    – går længere end, hvad Danmark internationalt er forpligtet til (jf. Justitias anbefaling i analyse).
  • Sikret et bredt tværpolitisk flertal uden om SR-regeringen til fremsættelse og vedtagelse (feb 15) af ændringsforslag
    om indførelse af solnedgangsklausuler i lovudkast vedr. Syrienkrigere (jf. Justitias anbefaling i analyse).
  • Skabt fokus på de retssikkerhedsmæssige problemer med de danske logningsregler, herunder opbygget alliance
    med 20 andre interessenter inklusiv bl.a. telebranchen, DI, DA, HK, Horesta, IT-branchen m.v. Ligeledes er
    Justitia og vores input blevet inddraget i den konkrete lovudvikling via møder med embedsværket i Justitsministeriet.
  • Sikret at tidligere socialminister Manu Sareen (R) vil offentliggøre de kriterier, der ligger til grund for d såkaldte
    ”undringslister” hos Udbetaling Danmark.
  • Medvirket til afskaffelsen af sessionslogningen i 2014 og kritiseret V-regeringens forslag i 2016 om fremtidig
    genindførelse af sessionslogning.
  • Medvirket til, at der skabes bedre balance mellem hensynet til Efterretningstjenesternes behov og hensynet til
    borgernes retssikkerhed i indsatsen mod terror. Regeringen ændrede den 17. marts udspillet, således at Forsvarets
    Efterretningstjenestes overvågning af danskere i udlandet underlægges dommerkendelse, som Justitia har
    anbefalet i analyser og i præsentation for Folketingets Retsudvalg. På samme måde fremgår en række af Justitias
    anbefalinger om afgrænsninger og kriterier for overvågningen, mistankegrundlag mm i det nye lovforslag af
    10. april 2015.
  • I samarbejde med IT- og Telebranchen medvirket til at ændre Lov om net- og informationssikkerhed således,
    at FE, som først bebudet, ikke får mulighed for at kræve teleoplysninger om almindelige borgere udleveret.
  • Løbende gennem analyser rejst fokus på SKATs og myndigheders adgang til privat grund uden retskendelse,
    de retssikkerhedsmæssige problemstillinger ved manglende omkostningsgodtgørelse til virksomheder samt
    behovet for revision af skattekontrollovens § 8D – herunder SKATs muligheder for at få adgang til personfølsomme
    oplysninger og teledata. Samtlige af Justitias anbefalinger på skatteområdet fremgår nu af Retssikkerhedspakke
    I og II, som skatteminister Karsten Lauritzen har fremsat hhv. september 2015 og maj 2016.
  • I samarbejde med DIGNITY medvirket til, at Danmark ved eksamen den 16-17 november 2015 ved FN’s tortur-
    komité for første gang åbnede op for, at Danmark vil inkorporere torturkonventionen i dansk ret.
  • Justitia er af det amerikanske University of Pennsylvania blevet kåret som en af de bedste nye tænketanke i verden i 2015 og i 2016.
  • På baggrund af Justitas dokumentation i januar 2016 af en markant stigning i antallet af adm. frihedsberøvelser,
    har justitsminister Søren Pind (V) bedt Rigspolitiet igangsætte en undersøgelse af politiets brug af adm. frihedsberøvelser, muligheden for fremover at foretage en systematisk opgørelse og opfølgning på sager, hvor adm. frihedsberøvelser underkendes i klagesystemet og ved domstolene, samt behovet for lovgivningsmæssige justeringer.
  • På baggrund af bl.a. Justitias vedvarende kritik af V-regeringens ønske om at kriminalisere flere ytringer som led i en anti-radikaliseringsplan, fremgår det af den indgåede aftale den 31. maj 2016, at indskrænkningerne af ytringsfriheden er væsentligt begrænset i forhold til, hvad der oprindeligt blev lagt op til, ligesom der nedsættes en Ytringsfrihedskommission, som Justitia har anbefalet, og at Straffelovrådets redegørelse om § 266 b ændres fra alene at fokusere på fordele og ulemper, til at have fokus på at skabe de bedst mulige rammer for ytringsfriheden
  • På baggrund af Justitias analyser, der dokumenterer et højt niveau af retsafgifter i Danmark og vedvarende politiske begrænsninger af borgernes muligheder for at opnå fri proces, har justitsminister Søren Pind meldt ud, at regeringen nedsætter et udvalg, som skal undersøge, om de nuværende regler for retsafgifter fungerer efter hensigten.
  • På baggrund af bl.a. Justitias høringssvar til Lovforslag om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, hvor Justitia bl.a. kritiserede lovforslaget for at være for uklart og problematisk ift EMRK, er der siden lovens fremsættelse til vedtagelsen den 14. december 2017, indført visse præciseringer af f.eks. begreber, ligesom Justitsministeriet anerkender, at der ikke foreligger retspraksis, som afklarer, hvorvidt kriminaliseringen er forenelig med EMRK artikel 9 og 10.
  • Det nye Regeringsgrundlaget for VLAK-regeringen (27.11.2016) afspejler også flere af Justitias anbefalinger, som bl.a. nedsættelse af en ytringsfrihedskommission, fokus på større kontrol med efterretningstjenesterne, en lempelse af ministerbetjeningsreglen i offentlighedsloven og en ambition om at begrænse kommuners adgang til at ekspropriere til private formål.
  • Justitia har løbende over en årrække foretaget opgørelser over udviklingen i antallet af bestemmelser, som giver myndigheder adgang til privat ejendom uden retskendelse. Justitias analyser viser, at antallet af sådanne bestemmelser løbende er øget, således at der i 2017 findes hele 276 bestemmelser, som giver myndigheder adgang til tvangsindgreb. På den baggrund har Justitia bl.a. anbefalet, at regeringen ændrer reglerne i retssikkerhedsloven og nedsætter en arbejdsgruppe, som gennemgår behovet for bestemmelserne. Den 15. marts 2017 meldte VLAK-regeringen ud, at der nedsættes en sådan arbejdsgruppe.
  • Til Alternativets gruppemøde tirsdag den 25. april 2017 afholdte Justitia sammen med chefredaktør Erik Bjerager på Kristeligt Dagblad hver sit oplæg om for og imod en afskaffelse af blasfemiparagraffen i forbindelse med behandlingen af Enhedslistens lovforslag om afskaffelse af paragraffen. Et stort flertal af Alternativets medlemmer stemte herefter for en afskaffelse af blasfemibestemmelsen.
  • Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere har valgt at tildele Blixenprisen til Justitias direktør Jacob Mchangama og professor Frederik Stjernfelt for deres indsats for ytringsfriheden med udgivelsen af bogen ”MEN, Ytringsfrihedens historie i Danmark”. Prisuddelingen foregik fredag d. 19 maj 2017. Se billeder fra arrangementet og læs mere om Blixenprisen her.
  • VLAK-regeringen afskaffer den danske blasfemiparagraf jf. Justitias anbefaling
  • I et revideret lovforslag, som vedtages torsdag den 1. juni 2017, begrænses politiets adgang til hjemmesideblokering i forhold til det oprindelige udkast til lovforslag, så det kun omfatte straffelovens regler om terrorisme samt paragraffer om chikane, trusler og vold mod politikere. Dette sker på baggrund af massiv kritik fra bl.a. Justitia.
  • Justitia er blevet udpeget som medlem af  Erhvervsministeriets “Ekspropriationsudvalg” (15. maj 2017).
  • På baggrund af Justitias rapport og fokus på den danske retshjælpsordning er Justitia blevet inviteret til at deltage i Justitisministeriets arbejde med at afdække behovet og mulighederne for at foretage ændringer retshjælpsordningen, ligesom Justitias rapport indgår som en del af beslutningsgrundlaget. Justitia har i den forbindelse sammen med Advokatsamfundet og 8 øvrige interessenter taget initiativ til at rette henvendelse til justitsministeren med en appel om at nedsætte et bredt sammensat lovforberedende udvalg, som skal foretage en grundig analyse af den nuværende retshjælpsordning bestående af retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring, som kan danne grundlag for forbedringer af retshjælpssystemet. Justitsministeren meldte på den baggrund ud, at det igangværende arbejde ville blive indstillet og udvidet. Arbejdet forventes færdiggjort i 2018.
  • Justitia er udpeget til medlem af Ytringsfrihedskommissionen, som har til formål at vurdere ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark. Kommissionen forventes at afslutte sit arbejde ved udgangen af 2018.
  • Justitia er blevet udpeget som medlem af Undervisningsministeriets dialogforum “Demokratisk dannelse på ungdomsuddannelser” (26. maj 2017). Se resultaterne fra forummets arbejde (5. marts 2018)
  • Justitia har både i den offentlige debat og i høringssvar rejst kritik af, at aftalen, lovforslaget og vejledningen om digitaliseringsklar lovgivning ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til borgernes retssikkerhed, især i forhold til udsatte borgere. Det har resulteret i, at regeringen har foretaget en række ændringer (svar på folketingsspg 289 og 290), som skal sikre en bedre beskyttelse af borgernes retssikkerhed bl.a. i form af konkrete vurderinger af lovforslags konsekvenser, fastholdelse af fagprofessionelle skøn i sager om støtte til udsatte borgere og i sager om barnets tarv mv.
  • Justitia har udgivet undervisningsdokumentaren “Retsstaten i en terrortid“, som skal sætte fokus på demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder i samfundsfag i udskolingen (8., 9. og 10. klasse). Filmen er tilgængelig på Undervisningsministeriets Materialeplatform.
  • Grundet kritik af ”Skats brug af politiets aflytning afslører hul i loven” fra Justitia, har Karsten Lauritzen (V) bedt sin ministerkollega om at sikre, at ulovligt indsamlet materiale ikke må bruges.
  • Grundet Kritik af VLAK regeringens forhandlinger på beskæftigelsesområdet blev et forslag om øge brugen af registersamkøringer i Udbetaling Danmark og dermed eksempelvis systematisk overvåge borgerens elforbrug fjernet fra de politiske forhandlinger.
  • På baggrund af Justitias analyse og konference om tvangsanbringelser, har Karina Adsbøl stillet spørgsmål til Ministeren om, hvad omkostningerne og konsekvenserne ved at gennemføre Justitias anbefalinger vil være.
  • Kroman Reumert har tilføjet Justitias arbejde i deres årlige CSR-Rapport
  • På baggrund af Justitias rapport ”tvangsanbringelser i en kompliceret beslutningsproces” afholdte § 71 tilsynet møde med Børn og ungeudvalgets samt ankestyrelsen. På baggrund af dette møde samt DR1 tv-udsendelser om området har § 71 tilsynet stillet 11 spørgsmålet til Børne- og socialminister, hvor der i et af dem bedes Børne- og Socialministeriet og Ankestyrelsen om at forhold til Justitias rapport.

 

Justitias analysearbejde og aktive deltagelse i den offentlige debat har yderligere resulteret i, at Justitia på tre år dvs. i perioden fra Justitias opstart 1. september 2014 frem til 17. juli 2017 er blevet omtalt mere end 5.537 gange i danske medier, hvilket svarer til en annonceværdi på over 181 mio. kr. Justitia har også optrådt i internationale medier inklusiv MSNBC, The Economist, BBC World, Wall Street Journal Europe og Forbes.