Analyse: Konkurrencelovens tvangsindgreb

0

analyse-iconANALYSE:

Konkurrencelovens tvangsindgreb

Den danske konkurrencelovgivning, og måden konkurrencemyndighederne og domstolene forvalter tvangsindgreb på, udfordrer virksomhedernes retssikkerhed. Det er konklusionen i Justitias nye analyse af “Konkurrencelovens tvangsindgreb”, der blandt andet gennemgår brugen af de såkaldte “dawn raids” – uannoncerede kontrolundersøgelser hos morgentrætte virksomheder og direktører.

Analysens hovedforfatter, Henrik Rothe, siger: “Der er meget, der tyder på, at retsstillingen for virksomhederne kan styrkes på konkurrencelovgivningsområdet. Det ser ikke ud til, at anmodninger om kontrolundersøgelser og domstolenes efterfølgende retskendelser altid er i overensstemmelse med hverken retsplejeloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og med de nylige ændringer i konkurrencelovgivningen behandles virksomhedernes mulige overtrædelser af konkurrenceloven ikke længere som straffesager men som civile sager, hvilket rejser en række nye retssikkerhedsmæssige udfordringer for virksomhederne.”

Udgangspunktet for analysen er den omfattende ændring af konkurrenceloven, der trådte i kraft den 4. marts 2021, og som er et resultat af EU-direktivet 2019/1 – det såkaldte effektiviseringsdirektiv. Før lovændringen foregik meget af efterforskningen og retsforfølgelsen i regi af SØIK, men i den nye lov er det alene Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som forfølger virksomheders lovovertrædelser, og de kan kræve dom i form af civile bøder også for simpelt uagtsomme overtrædelser. Dette giver styrelsen nye og meget vidtgående beføjelser, hvilket stiller endnu større krav til styrelsens faglige kompetencer og grundighed.

Imidlertid afdækker Justitias analyse en række bekymringer i forhold til virksomhedernes retssikkerhed. Stikprøver foretaget af Justitia viser, at hverken domstolenes kendelser om kontrolundersøgelser, som også tidligere i et vist omfang kunne begæres af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, eller styrelsens anmodninger herom, kommer nok i bund med at begrunde og afgrænse kontrolundersøgelsen. Retstilstanden kompliceres af, at vi i Danmark efter den seneste lovændring har to parallelle straf- og kontrolsystemer, som på samme tid skal anvendes på de samme faktiske forhold. Det giver store afgrænsningsproblemer, der har betydning for både virksomheder og personers retssikkerhed. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at processen omkring rettens godkendelse af en kontrolundersøgelse sikrer, at der ikke afgives potentielt ubegrænsede skønsbeføjelser til myndighederne eller muligheder for såkaldte ”fiskeriekspeditioner”.

Henrik Rothe siger: “Det er afgørende vigtigt for både et retssamfund og en velfungerende markedsøkonomi, at vi har en skrap konkurrencelovgivning og effektive myndigheder, der kan efterforske og retsforfølge for eksempel karteldannelser eller andre former for konkurrenceforvridning. Med lovændringen har lovgiver nøje overvejet de udvidede beføjelser til konkurrencemyndighederne og de skærpede oplysningskrav til virksomhederne. Desværre har der ikke været tilsvarende grundige overvejelser om de retssikkerhedsmæssige problemer, som de nye regler giver anledning til for virksomhederne. Dette er et problem.”

På den baggrund anbefaler Justitia blandt andet:

  • At Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nøje gennemgår sin praksis i forbindelse med kontrolundersøgelser for at sikre, at fremgangsmåden lever op til gældende retssikkerhedsstandarder, blandt andet ifølge retsplejeloven og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser.
  • At styrelsen bliver meget mere konkret, udførlig og afgrænsende i redegørelsen for beslutningen om kontrolbesøg, som skal godkendes af retten.
  • At det af enhver kendelse om kontrolundersøgelse fremgår, at retten har foretaget en reel prøvelse af, at styrelsens beslutning om at foretage en kontrolundersøgelse er proportional, at der er en rimelig formodning om, at konkurrenceloven er overtrådt og en rimeligt begrundet mistanke om, at en kontrolundersøgelse vil kunne tilvejebringe beviser for en overtrædelse af loven, alt med udgangspunkt i styrelsens konkrete redegørelse. Retten skal afvise styrelsens anmodning om retskendelse, hvis beslutningen ikke lever op til disse krav. Det skal også fremgå, at der er foretaget en afgrænsning af kontrolundersøgelsens genstand, så konkurrencemyndighederne ikke får potentielt ubegrænsede skønsbeføjelser til at afgøre, hvad de mener er relevant at gennemsøge på stedet.
  • At virksomheder for deres vedkommende altid lader sig bistå af en ekstern advokat ved kontrolundersøgelser.
  • At Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen reviderer deres vejledning om kontrolundersøgelser således, at den gengiver reglerne om forbuddet mod selvinkriminering for såvel virksomheder og personer, herunder enkeltmandsvirksomheder, og at den reflekterer den EU-retlige regulering af legal professional privilege i lyset af EU-domstolens praksis.

 

Læs hele analysen her.


For spørgsmål og yderligere info, kontakt:

Henrik Rothe, Projektleder i Justitia, Adjungeret professor CBS

Henrik@justitia-int.org

24810071

Share.

About Author

Comments are closed.