Rapport: Retssikkerhed for grønlændere/inuit i Danmark 2026

Rapportens resumé, indledning, konklusion og anbefalinger er nu tilgængelige på grønlandsk.

Justitia har i denne rapport undersøgt retssikkerheden for inuit/grønlændere i mødet med danske kommuner.

Inuit/grønlændere udgør juridisk og retssikkerhedsmæssigt en særlig gruppe i det danske samfund. Danmark kan i medfør af ILO-konventionen om oprindelige folk have særlige forpligtigelser overfor inuit/grønlændere. Samtidig er inuit/grønlændere danske statsborgere og har derfor de samme rettigheder, som alle andre danske statsborgere. Gruppen adskiller sig dog fra majoritetsbefolkningen i Danmark på flere områder. Nogle er vokset op i en kultur, der adskiller sig fra den danske, og nogle taler ikke dansk eller har dansk som andetsprog. Det kan stille særlige krav til kommunale sagsbehandlere for at sikre, at der ikke opstår misforståelser i mødet med borgerne. Der er også en historisk baggrund præget af kolonialisme og indgreb over for den grønlandske befolkning, som fortsat kan have betydning for inuit/grønlænderes tillid til danske myndigheder. Mange inuit/grønlændere er endvidere opvokset i Grønland, som i dag har en høj grad af selvstyre. Det betyder blandt andet, at regler og administrative procedurer ikke altid er de samme i Danmark og Grønland. Det kan skabe udfordringer og få betydning for retssikkerheden, når en person flytter fra Grønland til Danmark.

Justitia har undersøgt retssikkerheden gennem interviews med inuit/grønlændere, kommunale medarbejdere og foreninger, der rådgiver eller varetager befolkningsgruppens interesser. Spørgsmålet er desuden blevet undersøgt gennem aktindsigtsanmodninger til alle landets kommuner samt indhentning af kvantitative data fra Danmarks Statistik. Endelig er der foretaget analyser af juridiske kilder samt gennemgang af litteratur m.v.

Rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger findes i kapitel 17-18, men kan kort opsummeres således:

Mange kommuner har ikke særlige indsatser målrettet de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der opstår på grund af kulturelle forskelle og flytning fra Grønland til Danmark.

Baggrund: Mens nogle kommuner har opbygget et stort erfaringsgrundlag og udviklet særlige indsatser, har de fleste kommuner begrænset erfaring og ingen særlige indsatser. Inuit/grønlændere oplever at blive mødt med fordomme og stigmatisering på blandt andet arbejdsmarkedet, hvor der også er andre praksisser end på det grønlandske arbejdsmarked. Derudover er der en del inuit/grønlændere, der i forbindelse med flytning fra Grønland til Danmark overraskes over danske kommuners kompleksitet og størrelse samt graden af digitalisering, ligesom mange ikke kender deres rettigheder og forpligtigelser i det danske system.

Anbefaling: Kommunale medarbejdere skal være meget opmærksomme på kulturelle forskelle og de barrierer, som inuit/grønlændere oplever. For at afhjælpe udfordringer på grund af kulturforskelle eller manglende viden anbefaler Justitia, at det kulturelle og rettighedsoplysende arbejde styrkes, blandt andet gennem informationsmateriale og workshops på grønlandsk, samt med ansættelse af kommunale ressourcepersoner, der har modtaget undervisning i inuit/grønlænderes forhold, som kan vejlede øvrige medarbejdere i konkrete sager samt kan vejlede inuit/grønlængere om den kommunale sagsbehandling. I mindre kommuner kan dette ske i et tværkommunalt samarbejde.

Der er store forskelle på, hvor ofte kommunerne anvender grønlandsk tolkebistand, og lovbestemte rettigheder om sprogundervisning anvendes sjældent.

Baggrund: Manglende tolkning kan medføre, at inuit/grønlændere ikke forstår deres rettigheder og pligter og derfor risikerer væsentlige retstab. Størstedelen af de 76 kommuner med færre end 100 personer med grønlandsk baggrund anvendte imidlertid ikke grønlandsk tolkebistand i 2025, mens det i andre af landets kommuner er blevet anvendt hundredvis af gange. Det er samtidig kun enkelte af landets kommuner, der oversætter dokumenter til grønlandsk. Nogle aktører peger på, at ikke alle kommuner gør nok for at tilbyde tolkning. Kommunerne angiver selv at opleve problemer med at finde uvildige og kvalificerede tolke. Justitias undersøgelse peger også på, at der tilsyneladende er meget få inuit/grønlændere, der tilbydes danskundervisning i medfør af danskuddannelseslovens § 2, stk. 3, nr. 1. Samtidig er det kun en af landets kommuner, der har oprettet modersmålsundervisning for grønlandske børn, hvilket blandt andet har betydning for bevarelse af deres kulturelle identitet og er en rettighed i ILO-konventionen. Lovgivningens sprogrettigheder fremstår således i vidt omfang illusoriske og ringe anvendt i praksis.

Anbefaling: For at afhjælpe sproglige udfordringer anbefaler Justitia, at der sker en styrkelse af tolkebistand, oversættelse til grønlandsk samt undervisning i både dansk og modersmål, blandt andet ved at lempe kravene til, hvornår der skal tilbydes danskundervisning og modersmålsundervisning, samt ved at kommunerne laver faste politikker og procedurer for tolkning og oversættelse.

Det kan være vanskeligt og tidskrævende for kommunerne at indhente dokumenter fra myndigheder i Grønland.

Baggrund: Danske kommuner oplever problemer med at få dokumentation om for eksempel tidligere afgørelser om førtidspension fra grønlandske myndigheder. Samtidig har der været forsøg på at etablere samarbejde mellem danske og grønlandske kommuner, men arbejdet har ligget stille i en længere periode.

Anbefaling: For at forbedre kommunikationen mellem grønlandske og danske kommuner, anbefaler Justitia, at der etableres en grønlandsk-dansk kommunal arbejdsgruppe, der kan sikre klare kommunikationsveje mellem Danmark og Grønland.

Selvom manglende hensyn til kulturelle forskelle kan have negativ betydning i sager om underretning og anbringelse af børn, er den nye indsats på området endnu ikke fuldt indfaset.

Baggrund: Der er oprettet en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, som skal gennemgå anbringelsessager om grønlandske børn. Enheden har dog modtaget langt færre sager fra de danske kommuner end forventet. Et år efter oprettelsen var der fortsat igangværende anbringelsessager, som ikke var blevet indsendt til vurdering, da flere kommuner finder det svært og tidskrævende at identificere sagerne. Da enhedens opgave er at undersøge sager med meget stor betydning for børnene og familierne, er den lange sagsbehandlingstid i kommunerne retssikkerhedsmæssig problematisk.

Anbefaling: For at sikre, at der bliver fulgt op på gennemgangen af sagerne om anbringelse af børn med grønlandsk baggrund, anbefaler Justitia, at der fastsættes tidsfrister for dette.

Der er en række relevante data om inuit/grønlænderes retsstilling, der ikke registreres, og visse kommuner ser ud til ikke at overholde reglerne om behandling af sager på det sociale område.

Baggrund: Det fremgår af Justitias undersøgelse, at enkelte kommuner ser ud til i strid med lovgivningen at anse folkeregisterregistrering som afgørende for at opnå sociale ydelser og/eller fortsat anvender ultimative kriterier for boligsocial anvisning, hvilket rammer inuit/grønlændere særligt hårdt. Der er samtidig en manglende registrering og monitorering af retssikkerheden for inuit/grønlændere i Danmark, hvilket gør det svært at kortlægge retssikkerhedsniveauet på tværs af kommuner.

Anbefaling: For at sikre, at alle inuit/grønlændere i Danmark kan gøre deres rettigheder gældende uagtet opholdskommune, anbefaler Justitia, at der i Ankestyrelsen oprettes et Retssikkerhedsbarometer om inuit/grønlænderes møde med kommunerne med løbende opfølgning overfor kommunerne.

Der er store forskelle mellem kommunerne i antal og sammensætning af inuit/grønlændere.

Baggrund: 10 af landets kommuner rummer tilsammen halvdelen af alle voksne med grønlandsk baggrund. I nogle kommuner er en dobbelt så stor andel af gruppen på sociale ydelser end i andre kommuner, og i nogle kommuner indgår gruppens børn også i en langt større andel af kommunens anbringelsessager end i andre kommuner. Det betyder, at nogle kommuner oftere står i situationer, hvor de skal forholde sig til de særlige retssikkerhedsmæssige udfordringer, der kan gælde for børn og voksne med grønlandsk baggrund.

Anbefaling: Det skal sikres, at de kommunale løsninger tilpasses lokale forhold ved øget medinddragelse, i overensstemmelse med ILO-konventionen. Derfor anbefaler Justitia, at landets kommuner etabler indsatser i dialog med lokale inuit/grønlændere, samt at kommuner med mindst 100 grønlandskfødte indbyggere etablerer egentlige lokalråd for inuit/grønlændere.

Inspirationskatalog

Justitia har som led i denne rapport indsamlet viden fra alle landets kommuner om, hvilke særlige indsatser de har rettet mod inuit/grønlændere. Disse indsatser er samlet i et inspirationskatalog, som Justitia anbefaler landets kommuner at gennemgå for at vurdere, om nogle af indsatserne kunne inspirere til nye indsatser lokalt i deres kommune. Inspirationskataloget viser, at nogle af landets kommuner allerede har foretaget opkvalificering af kommunale medarbejdere, oprettet vidensnetværk og skabt særlige indsatser målrettet børn/unge samt særlige indsatser målrettet voksne på både beskæftigelsesområdet og socialområdet. En række kommuner har også særlige samarbejder med grønlandske foreninger, de grønlandske huse mv.