Analyse: Erhvervslivets retssikkerhed under næste pandemi

0

analyse-iconANALYSE:

Erhvervslivets Retssikkerhed under næste pandemi

 

Justitia og Advokatsamfundet sætter i en ny fælles rapport fokus på erhvervslivets retssikkerhed under epidemier og nedlukninger. Samtidig præsenterer rapporten en række anbefalinger til lovmæssige forbedringer af erhvervslivets retssikkerhed.

Erhvervsvirksomheder som i fremtiden udsættes for tvangsindgreb efter epidemiloven, skal have et retskrav på erstatning eller kompensation, hvis størrelse fastsættes efter en helt ny model. Det skal ved tilrettelæggelsen af sagsbehandlingsregler og IT-systemer sikres, at virksomhederne efter sædvanlige forvaltningsretlige principper har mulighed for at få genoptaget behandlingen om en ansøgning om kompensation, når loven kræver det. Og så bør der oprettes én indgang til Erhvervsstyrelsen, hvor alle ansøgere kan henvende sig for vejledning. Endelig bør loven fastslå, at virksomhederne har mulighed for at klage over Erhvervsstyrelsens afgørelser til en særligt hurtigtarbejdende afdeling i Erhvervsankenævnet.

Det er de vigtigste anbefalinger i analysen “Erhvervslivets retssikkerhed under næste pandemi,” der er et samarbejde mellem tænketanken Justitia og Advokatsamfundet, som blandt andet er støttet af Dreyers Fond.

Henrik Rothe, projektleder i Justitia og adjungeret professor i erhvervsret, siger:

“Ingen af de hovedanbefalinger, som vi foreslår i analysen, findes i lovgivningen i dag. Det er potentielt et meget stort problem for virksomhederne. Selvfølgelig har både borgere og erhvervsvirksomheder i det danske samfund måttet holde for under coronaepidemien, men som lovgivningen er nu, har erhvervsvirksomhederne – store som små – ikke et egentligt retskrav på erstatning eller kompensation, når de lider tab som følge af forskellige tvangsindgreb, hvilket er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt.”

Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet, siger:

“Retsstaten bør og skal beskytte alle, både borgere og virksomheder. Derfor opfordrer vi politikerne til at rette op på den skæve retstilstand for virksomhederne, når de skal se på den kommende epidemilovgivning. Politikerne har heldigvis rettet op på en del af hastelovgivningens problemer for borgernes vedkommende, men virksomhederne er stadig nærmest retsløse i tilfælde af en ny nedlukning. Derfor er det vigtigt, at epidemilovgivningen i fremtiden indeholder en række retlige garantier for virksomhederne, så de har ret til en form for erstatning, hvis de lider tab, og et regelgrundlag som modvirker vilkårlig sagsbehandling og forkerte afgørelser.”

Baggrund for analysen

Da coronapandemien ramte Danmark i marts 2020, fulgte en tid med store udfordringer for det danske samfund og vanskelige politiske afvejninger mellem smittebekæmpelse på den ene side og frihedsrettigheder og retsstatsprincipper på den anden.

Folketinget vedtog med stor hast en midlertidig epidemilov, der åbnede mulighed for omfattende restriktioner for både borgere og virksomheder. Mens borgernes retssikkerhed og den demokratiske magtbalance blev betydeligt forbedret med den nye langsigtede epidemilov, der trådte i kraft 1. marts 2021, blev spørgsmålene om virksomhedernes ret til kompensation udskudt til senere forhandlinger. Der blev nedsat en arbejdsgruppe (link), som skal afgive rapport ved udgangen af 2021.

Analysen “Erhvervslivets retssikkerhed under næste pandemi” er derfor Justitias og Advokatsamfundets bidrag til debatten om den kommende epidemilovgivning, som skal håndtere virksomhedernes rettigheder i forbindelse med eventuelle kommende epidemier. Analysen kaster blandt andet lys over nogle af de største udfordringer, der har været med de nuværende ordninger, blandt andre det manglende retsgrundlag for erstatning og kompensation (kapitel 3), udfordringer i forbindelse med sagsbehandlingen af kompensationsordningerne (kapitel 4) og problemerne ved den manglende adgang til appel over Erhvervsstyrelsens afgørelser om kompensation (kapitel 5).

Analysen er dog ikke bagudskuende, men bruger erfaringerne fra coronapandemien til at komme med konstruktive anbefalinger til, hvordan virksomhedernes retssikkerhed i højere grad kan tilgodeses. Analysen inddrager derfor ikke enkeltstående begivenheder, såsom forløbet omkring nedlukningen af minkerhvervet. Den beskæftiger sig heller ikke med politiske spørgsmål om rimeligheden af selve de indførte restriktioner, eller hvor meget virksomhederne har fået udbetalt i kompensation.

Omfattende interviews med erhvervsorganisationerne

Som led i analysen har Justitia og Advokatsamfundet foretaget fyldige interviews med repræsentanter fra DI, Dansk Erhverv, SMVdanmark og HORESTA om de største retssikkerhedsmæssige udfordringer for virksomhederne i forbindelse med epidemien og kompensationsordningerne. De fire interviews er vedlagt som selvstændige bilag til analysen.

Se baggrundsinterviews fra fra analysen:

Kim Haggren, Underdirektør i Dansk Industri

Sven Petersen, Erhvervsjuridisk fagchef i Dansk Erhverv

Jeppe Rosenmejer, Chefjurist i SMV Danmark

Kristian Nørgaard, Politisk chefkonsulent i Horesta

Justitia og Advokatsamfundet anbefaler

Vedrørende retsgrundlaget for erstatning og kompensation:

  • At erhvervsdrivende får et retskrav på erstatning eller kompensation for tab som følge af tvangsindgreb efter epidemiloven, hvis størrelse fastsættes i bekendtgørelser udfærdiget af erhvervsministeren under hensyn til dels erhvervsvirksomhedernes økonomiske situation, dels samfundsøkonomien.
  • At den almindelige lovgivningsproces følges ved en forestående ændring af epidemiloven, så der sker en grundig parlamentarisk drøftelse af både økonomiske dilemmaer og retssikkerhedsmæssige problemer knyttet til kompensationsordninger.
  • At der nedsættes en erhvervsepidemikommission bestående af repræsentanter for erhvervslivet og regeringen, som skal konsulteres i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser om kompensation eller erstatning.
  • At bekendtgørelser om kompensation eller erstatning skal forelægges Folketingets epidemiudvalg til godkendelse for at sikre parlamentarisk indflydelse.
  • At tildelingskriterierne for kompensation eller erstatning i videst muligt omfang gøres objektive og digitaliserbare med henblik på IT-baseret og automatiseret sagsbehandling.

Vedrørende ekspropriation efter epidemiloven:

  • At udmåling af erstatning i anledning af ekspropriation sker i en taksationskommission med den fornødne juridiske sagkundskab og indsigt i erhvervsforhold.
  • At det sikres, at taksationskommissionen kan arbejde hurtigt og smidigt og i videst muligt omfang overlades et frit skøn, som ikke normeres.
  • At der ikke oprettes en overtaksationskommission, men at virksomheder, som vil anfægte taksationskommissionens afgørelse, kan indbringe denne direkte for domstolene med deltagelse af sagkyndige dommere.

Vedrørende sagsbehandlingen i forbindelse med kompensationsordninger:

  • At sagsbehandlingsregler og IT-systemer tilrettelægges således, at virksomheder i overensstemmelse med sædvanlige forvaltningsretlige principper sikres mulighed for at få genoptaget behandlingen af en ansøgning om kompensation – både i tilfælde, hvor der foreligger nye oplysninger og i tilfælde, hvor myndighederne har begået fejl. I andre tilfælde forudsættes det, at Erhvervsstyrelsen eller den myndighed, der i fremtiden skal administrere kompensationsordninger, indgår i en normal dialog med ansøgeren forud for afvisning.
  • At der oprettes én indgang til Erhvervsstyrelsen, eller den i fremtiden ansvarlige myndighed, hvor ansøgere af alle kompensationsordninger kan henvende sig for
  • At der i videst muligt omfang anvendes machine learning eller egentlig kunstig intelligens i sagsbehandlingen med henblik på effektivisering og optimal ressourceudnyttelse.
  • At der allerede nu udarbejdes en beredskabsplan af de myndigheder, der i fremtiden skal administrere kompensationsordninger.

Vedrørende appel af afgørelser vedrørende kompensation:

  • At der indføres en adgang til at påklage Erhvervsstyrelsens afgørelser om kompensation til Erhvervsankenævnet.
  • At der udarbejdes en beredsskabsplan for, hvordan Erhvervsankenævnet på kort tid kan etablere en særlig afdeling/Task Force, der kan behandle de påklagede afgørelser med den fornødne hurtighed.
  • At der forud for appellen til Erhvervsankenævnet sker en lovpligtig remonstration, så Erhvervsstyrelsen eller den myndighed, der i fremtiden administrerer ordningerne, indenfor en kort frist skal genoverveje sin afgørelse.

At afgørelser, som en virksomhed herefter ønsker prøvet i domstolssystemet, kan indbringes for Sø- og Handelsretten med anvendelse af sagkyndige dommere, eller at det gøres obligatorisk, at der ved byretternes behandling af sådanne sager anvendes sagkyndige dommere med den relevante faglige baggrund.

Hent rapporten ”Erhvervslivets retssikkerhed under næste pandemi

Analyse materiale
Share.

About Author

Comments are closed.