Analyse: Erhvervslivets adgang til domstolene

0

analyse-iconANALYSE:

Erhvervslivets adgang til domstolene

analyse-iconOPSUMMERET UDGAVE:

 “Erhvervslivets adgang til domstolene – Pixiudgave

Virksomhederne får kun dækket 1/3 af deres sagsomkostninger i retssager, og sagsbehandlingen tager alt for lang tid. Derfor fravælger virksomhederne domstolene, når de har juridiske konflikter om for eksempel køb og salg af virksomheder, mangler ved leverede varer eller stridigheder om retten til varemærker.

“I et retssamfund som det danske bør domstolene være det naturlige sted at gå hen, når man har en juridisk konflikt. Det er derfor meget skadeligt for virksomhedernes retssikkerhed, hvis de fravælger retssystemet, når de har konflikter med andre virksomheder, borgere eller myndigheder,” siger Henrik Rothe, der er projektleder i Justitia og tidligere præsident for Sø- og Handelsretten og generalsekretær i Det Danske Advokatsamfund.

For lav erstatning

Ifølge retsplejeloven skal den tabende part i en retssag erstatte den vindende parts sagsomkostninger. Advokatudgifter skal erstattes med et “passende beløb” efter takster fastsat af landsretspræsidenten, men de vejledende takster er ikke blevet justeret nævneværdigt i mange år, og kompensationen ligger nu kun på omkring 1/3 af de faktiske advokatomkostninger. Det er den vigtigste grund til, at mange virksomheder fravælger domstolene, når de har juridiske uoverensstemmelser med andre.

Problemstillingen er særligt fremherskende for de sager, der drejer sig om beløb, der er over småsagsgrænsen (kr. 50.000), men stadig er i den mindre ende (under kr. 500.000). Her kan advokatudgifterne sjældent stå mål med den pauvre kompensation og det, der eventuelt kan vindes i sagen. Det betyder, at det ikke mindst er de små erhvervsvirksomheder med mindre sager, som vil fravælge domstolene. Som en advokat har sagt til Justitia i forbindelse med undersøgelsen: “Du kan simpelthen tegne en streg og sige, at alle sager med en sagsgenstand under et vist beløb ikke kan betale sig.”

For lang sagsbehandlingstid

Domstolene har i mange år været opmærksomme på, at sagsbehandlingstiden er for lang. Alligevel har sagsbehandlingstiden været nogenlunde den samme de sidste ti år på trods af, at mængden af  almindelige civile sager er halveret. Da der i samme periode har været omfattende forsøg på effektiviseringer og der tilmed bruges stort set de samme juristårsværk nu som for ti år siden, tyder alt på et stort produktivitetstab for de civile sager ved domstolene. De er simpelthen langt fra så effektive, som de burde være.

De erhvervsledere og brancheorganisationer, som Justitia har drøftet problemstillingen med, siger entydigt at de lange sagsbehandlingstider er en stor udfordring for erhvervsvirksomhederne og har stor betydning for virksomhedernes mulighed for og incitament til at benytte domstolssystemet.

Lever ikke op til retsplejelovens formål

Henrik Rothe siger: “Domstolssystemet bør være indrettet således, at både borgere og erhvervsvirksomheder har adgang til at håndhæve deres rettigheder inden for rimelig tid og på acceptable økonomiske vilkår. Det er da også forudsat i Retsplejeloven. Korte sagsbehandlingstider har da også i årevis været et mål i domstolenes strategiplaner.  Alligevel går udviklingen den forkerte vej, og man kan sætte spørgsmålstegn ved, om den nuværende praksis overhovedet lever op til retsplejelovens formål. Justitias analyse viser, at sagsbehandlingen ved landets domstole går alt for langsomt, og at kompensationen for sagens omkostninger, hvis man vinder sagen, er alt for lille. Faktisk er den nogle gange så lille, at det i følge nogle erhvervsfolk ville være bedre, om man slet ikke fik nogen erstatning! Det skal vi altså have gjort noget ved.”

Anbefalinger

  1. I sager mellem erhvervsdrivende bør omkostningen til advokatbistand som udgangspunkt erstattes fuldt ud for den der vinder. I sager mellem erhvervsdrivende og forbrugere må landsretspræsidenternes takster justeres løbende og tilpasses de faktiske priser på advokatarbejde.
  2. Konkurrencemyndighederne bør undersøge, om der er nok konkurrence i retshjælpsforsikringsfeltet, så forsikringerne rent faktisk kan komme til at dække det, virksomhederne har brug for.
  3. Grænsen for den hurtige og billige småsagsproces bør hæves fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Samtidig bør forbuddet mod pactum de quota litis (dvs. at advokatens salær er en andel af det opnåede udbytte) ophæves for sager, der behandles i småsagsprocessen og den forenklede inkassoproces.
  4. Advokatrådet bør overveje om udbredelsen af “litigation funding” (at tredjepart finansierer retssagen) i Danmark bør føre til tilpasning af de advokatetiske regler og Justitsministeriet bør oveveje ændringer i retsplejeloven.
  5. Der indsættes en bestemmelse i retsplejeloven, hvor retten får et primært og selvstændigt ansvar for at sikre sagens fremme, så ansvaret flyttes fra parterne og advokaterne til retten. Det vil give domstolene et selvstændigt incitament til at reducere sagsbehandlingstiden.

Justitia har på baggrund af analysen sammenfattet analysens anbefalinger til et samlet skema.

Se anbefalinger her.

Læs hele analysen her.

Læs opsummering af analysen her.

Projektet om erhvervslivets retssikkerhed er støttet af Nordea Fonden, Danske Medier, Kraks Fond, Landbrug & Fødevarer, Gorrissen Federspiel og Danske Advokater.

Opdatering: Domstolsstyrelsen har 25. maj 2020 offentliggjort et notat, der dog ikke giver Justitia anledning til at ændre konklusionerne i analysen. Mere her.

Share.

About Author

Henrik Rothe

Comments are closed.